Naturliv

Kolonister og Deporterede i Siberien. Den, der i Siberien kun ser et eneste stort Fængsel, tager i lige saa liøj Grad fejl som den, der betragter hele Landet som en eneste umaadelig Isørken. Ganske vist sender Rusland aarlig Tusinder af Forbrydere og Misdædere til Siberien; ganske vist vandrer disse, saa- længe de er paa Vejen, fra det ene Fængsel til det andet; ganske vist er de blandt dem, der har store Forbrydelser mod Liv og Ejendom at sone, ufrie, saalænge de er tvungne til at blive i Siberien, men kun den mindste Del af alle Forbrydere lever i hele Straffetiden i et virkeligt Fængsel, og enhver er i Stand til ved sin Opførsel at mildne dette Fængsel, ja endog befri sig ud deraf og saaledes komme til at nyde virkelige Fordele, Fordele, som Fangerne i vore Tugthuse ikke kan skaffe sig. Store Strækninger af det uhyre Omraade, som er underlagt Ruslands Scepter, store Lande efter vore Begreber, har for- øvrigt aldrig været Forvisningssteder og vil vistnok for bestandig blive forskaanet for saadanne Tvangskolonister, der foraarsager den bosiddende Befolkning langt flere Ubehageligheder, for ikke at sige Lidelser, end de selv inaa udstaa. Ad de Veje, der fordum kun tilbagelagdes under Sukke og Klager, drager nu for Tiden frie Mennesker bort mod det fjærne Østen i Haab om at forbedre deres Stilling. Til Tvangskolo- nisterne slutter sig frivillige, selv i saadanne Egne og Landsdele, som i lange Tider har været berygtede og frygtede som de mest trøstes- løse Egne paa Jorden. En ny Tid bryder frem for Siberien, thi i Stedet for en Frygt, som forblinder, træder lidt efter lidt en Kund- skab, som oplyser om de rette Forhold, selv inden for saadanne Be- folkningslag, der er mere tilgængelig for hin end for denne.