Naturliv

■ 462 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. det heller ikke saa nøje med denne sin Forpligtelse. Saaledes dyrker enhver Bonde faktisk saa meget Jord, han kan, og vælger den, hvor som helst han vil. Man lader kun den nuværende Bonde paa Krongodset vederfares Retfærdighed, naar man betegner ham som et velskabt, opvakt, lær- villigt Menneske; man siger heller ikke for meget, naar man tillægger ham Velstand og en vis heraf udsprungen Selvfølelse, ja endog et vist Frihedssind. Hele hans Maade at optræde paa er friere og mindre ydmyg end de russiske Bønders i Almindelighed. Han er høflig og forekommende, let at lede men ikke slavisk og krybende og gør derfor ingenlunde noget ugunstigt Indtryk paa en fremmed. Men og- saa han besidder i høj Grad alle de Egenskaber, som vi betegnende kalder »Bondeklogskab«, og endnu mere, der er egnet til at svække det første Indtryk. Uagtet han har bedre Lejlighed end enhver som helst anden Siberier af sin Stand til at skaffe sig Dannelse, elsker han ingenlunde Skolen. Han har i frisk Erindring de tidligere Til- stande, der ganske vist var yderst mangelfulde, han kan ikke glemme de gamle, udtjente Soldater, der i hans Faders Tid førte Kommandoen i Skolerne og ikke generede sig for nu og da at sende de dem be- troede Skolepoge efter Brændevin for saa engang imellem i Drukken- skab at mishandle dem, og han er derfor overordenlig mistroisk imod alt, hvad der staar i Forbindelse med Skolen, hænger desuden paa Bondemanér fast ved alt, hvad der er gammelt, og mener, at det kun vilde være til Skade for hans Børn at lære mere, end han selv véd, og han lader sig ikke let rokke i denne Mening. Han staar saaledes paa en meget lav Dannelsesgrad, kun undtagelsesvis udøver han Skrivekunsten og under alle Omstændigheder betragter lian Bøger som fuldkommen unødvendige Ting. Saa meget desto trofastere holder han fast ved den Overtro, som hans Kirke fostrer og begunstiger. Maanedernes Navne kender han i Reglen ikke, men Navnene paa Helgenerne og deres Fester kan. han paa Fingrene. Guder og Helgener, Erkeengle og Dj ævle beskæftiger hans Tanker mere end noget kunne Mere, derfor andet. Man kan ingenlunde kalde ham nøjsom, men man vil paastaa, at han er uforbederlig tilfreds med det bestaaende. end han behøver for at leve, ønsker han ikke og arbejder kun saa meget, som er absolut nødvendigt; men hverken