Naturliv

464 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. »Byerne skyder op som Paddehatte, hvor dog? jeg ser jo ingen. Hvor langt er der herfra til den nærmeste By?« »Femten Verster.« Saaledes taler, saaledes tænker, saaledes dømmer Bonden paa Krongodset. Det vidtstrakte Land er ikke rummeligt nok for ham, og dog vilde Tyvendedelen af det, hvorover han raader, være fuldkommen tilstrækkeligt, naar han blot vilde passe det; thi Jorden er saa frugtbar, at den lønner enhver, selv den ringeste Møje. Men skulde det sko, at den engang skulde svige, skulde Høsten mod al Forventning ikke falde ud. som sædvanlig, bliver i Stedet for Overflod Manglen Gæst hos ham, saa betragter han ikke dette som en Følge af sin egen Dovenskab, men som en Guds Tilskikkelse, som en ham paalagt Straf for hans Synder. I Virkeligheden lever han ganske godt trods sine Synder og de Straffe, der rammer ham for dem, og han kunde snarere have Grund til at tale om Belønning for de førstnævnte, thi det er ingenlunde Mangel men Overflod, han lider af. Regeringen anviser enhver Bonde 15 Hektarer af den bedste Jord, i Reglen efter hans eget Valg, for hvert mandligt Medlem af hans Familie; da imidlertid af de 400,000 Kvadratverster, som Krongodset omfatter, kun 234,000 var opdyrkede indtil Aaret 1876, er det endnu den Dag i Dag af ringe Vigtighed, hvorvidt enhver Bonde skraber mere til sig end tilbørligt, eller om han nøjes med, hvad der er ret og billigt. Nogle Familier udnytter mindst en 12—1500 Hektarer paa deres Vis, og dem er det fuldkommen lige- meget, om de føder det nødvendige Antal Heste eller tyve, tredive til. I Virkeligheden hænder det ikke sjælden, at overflødige Hus- dyr frir Kronbonden fra en slem Bekymring, den nemlig, hvor han skal gøre af den erholdte umaadelige Høst, som han paa Grund af de yderst mangelfulde Kommunikationsmidler ikke kan gøre i Penge. I et Land, i hvis Hovedstad under alle Omstændigheder et Pud eller 16 Kilogram Rugmel ikke er mere end ca. 45 Øre værd, et Pud Hvedemel ikke over 75 Øre, et Pud Oksekød højst 1 Kr. 10 Øre, et Faar 3, enhver fra Yveret afvænt Kalv 9, et Svin 7, en prægtig Hest sjælden over 90 Kroner i vor Mønt, trykker en god Høst de almindelige Priser saa betydeligt ned, at den rige Afgrøde bliver til en Byrde. Naar Kronbonden for 100 Kilo Sæd ikke kan laa mere end 110 Øre i vor Mønt, bliver for ham, der for øvrigt ikke arbejder