Naturliv

KOLONISTER OG DEPORTEREDE I S1BERIEN. 467 niere, end han absolut er tvungen til, Plejlen i lians Haand. tor tung, og Velsignelsen efter lians indskrænkede Begreber til Forbandelse. De for Tiden herskende Forhold forklarer vor Kolonists fleste Fejl, saavel som mange af hans Dyder: hans Træghed, lians ligefrem lastværdige Ligegladhed, hans G-avinildhed mod trængende, hans Barm- hjærlighed mod de ulykkelige. De forklarer ligeledes den for enhver Siberier karakteristiske Iver efter at forøge et Steds Indbyggerantal. Det udstrakte Land hungrer ligefrem efter Mennesker, om jeg maa udtrykke mig saaledes. Derfor ser enhver Siberier endnu den Dag i Dag med Stolthed paa en talrig Familie; derfor findes der ikke i hele Siberien noget Hittebørnshospital. Og hvortil skulde det vel tjene? Enhver Kvinde, der ikke tror at kunne forsørge sit Barn eller vil være det kvit, vil altid finde dem, der gerne og velvilligt modtager det lille V æsen som deres eget. »Kom med det«, siger Bonden til en saadan Moder, »kom med det, jeg skal nok opdrage det«, og lians Ansigt skinner saa venligt, som om en af hans Hopper havde født ham et Føl. I tidligere Tider, da Befolkningen var betydelig mindre end nu, bortgiftede man Drengene i en møget umoden Alder, for at lade dem nyde 1 adergløeden saa tidligt som muligt og faa hjælpende Hænder ved Arbejdet; nu gifter de unge Mænd sig først ved det attende Aar, men da ikke sjældent med ældre Kvinder, hvis Jagt paa giftelystne unge Mænd Brudgommens Forældre ikke alene linder sig i, men endog begunstiger. For at Romantiken heller ikke skal savnes, skal jeg nævne, at Bortførelse af unge Piger og hemmelige Forlovelser ikke er noget sjældent blandt Altajs Bønder. Men disse Bortførelser foregaar i de allerfleste Tilfælde med alle Parters Bifald og Vidende, ogsaa For- ældrenes, — for at spare det ellers ved Bryllupper almindelige Trakte- ment af alle Slægtninge i Byen med et enkelt Maaltid Mad, men megen, megen Brændevin! Selvfølgelig overvinder Kærligheden ogsaa paa Krongodset alle Haande Hindringer, særligt Forældrenes Væg- ring ved at lade de to unge faa hinanden. Pigen er, ligesom enhver anden paa denne Jord, snart vunden af den bortføielseslystne Yng- ling, en hellig Kirkens Tjener ligeledes let funden, naar en an- stændig Dusør kan præsteres: men de fortørnede Forældre lader sig ikke saa let blødgøre. Moderen forbander sin Datter, Faderen sin Søn, og begge lover ved alle Helgener, at de jildiig mere \il st <lc van- 30*