Naturliv

KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. 471 søger at forebygge disse Tilstande. Til Gengæld forkorter Dampskibet Rejsen med de ni Tiendedele og gør, at de endnu ikke aldeles fordærvede eller ikke dømte deporterede, saa meget tidligere unddrages deres Rejsefællers uheldsvangre Indflydelse. Ganske vist besværligere, men i ethvert Tilfælde mindre trykkende for ikke aldeles fordærvede de- porterede, er Rejsen til Lands. En russisk Vogn paa russiske Veje og trukken af russiske Heste, der saa vidt muligt løber i Galop, er ganske vist en Tortur efter vore Begreber, men ikke efter Russernes, der i al deres Tid har været vant til at færdes paa saadanne Veje og med saadanne Køretøjer. Rigtignok maa de forviste trænge sig noget mere sammen paa en saadan med seks til otte Personel belæsset A ogn, end Bonden plejer at gøre, naar han er ude at køre med sin Familie; men Kusken eller den medfølgende Soldat' har det ikke det mindste bedre end den deporterede, alene med Undtagelse af den grove Forbryder, hvis Lænker rasler uhyggeligt under en saadan Kørsel. En Straffe- fange af dannet Familie, særligt en deporteret, dømt for politiske For- brydelser, kan ganske vist under en saadan Rejse ikke afholde sig fra at udstøde høje Nødraab og er efter sin inderste Overbevisning aldeles berettiget til at skildre denne i de allersorteste Farver; men tager man tilbørligt Hensyn til de stedlige Forhold og de i Landet herskende Vaner, taber den ufrivillige Kørsel for en stor Del den Karakter at Grusomhed, man har villet give den. Og hvad endelig Fodrejserne angaar, saa finder de for det første aldrig Sted om Vinteren, udstrækkes ikke over 40 Verster om Dagen og afbrydes hver tredje Dag af en Hviledag i et af de ved Vejen liggende Fængsler, ligesom det kun er sunde og kraftige Mænd, der tilbagelægger Vejen til Fods. De eskor- terende Soldater gaar ogsaa til Fods, maa uophørligt holde Øje med Forbryderne, er ansvarlige for dem og anstrenger sikkert deres Kræfter langt mere end disse; thi ligesom Morderen maa slæbe paa sine Lænker, liar Soldaten sine Vaaben, sin Oppakning og sin Ammunition at bære paa. Men han er en ulastelig Tjener af Staten og den anden et Ud- skud af Menneskeheden! Uretfærdigt er og bliver det, at en til de højere Klasser hørende, for en almindelig Forbrydelse dømt deporteret, dersom han raader over egne eller fremmede Midler, behandles anderledes end en simpel Mand, der udsoner samme Forbrydelse, at man tillader ham, ledsaget af to