Naturliv

476 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. Hjerter for ham og andrager om Formildelse i Straffen. Ogsaa disse er det tilladt at medføre deres Familie eller skaffe sig en saadan. Naar Fangen paa denne Maade staar i Forbindelse med Menneskeheden vaagner ofte, meget ofte Angeren hos ham, men med denne ogsaa Haabet, og med Haabet følger altid en Stræben efter at faa Verden til at glemme det skete. Han arbejder et å to Aar i Lænker, opfører sig godt og vækker Tillid. Hans foresatte lader Lænkerne tage af ham, og han vedbliver at være sine Forsætter tro, arbejder vedblivende flittigt og begynder at sørge for Familien. Denne binder ham til det Land, der i Begyndelsen er ham saa usigelig modbydeligt; dette viser sig bedre end sit Rygte: han begynder at føle sig tilfreds med sin Verden. Nu er det rette Øjeblik kommet til at give ham tilbage til Menneske- heden. Embedsmanden gør ham paa én Gang fra Straffefange til Kolonist. Der er gaaet Aar efter hans Ugerning; denne staar for hans Sjæl som en ond Drøm. Foran sig ser han en vordende Bondegaard, bag ved sig Lænkerne. For sin Hjemstavn er han bleven en fremmed; men med det fremmede Land har han forsonet sig. Han bliver Bonde, fortjener til sit Ophold og dør som et forbedret Menneske. Fra dette Øjeblik er det forbi med hans Børns Ufrihed, og frie, siberiske Med- borgere bor herefter paa det af Regeringen skænkede Jordstykke. Dette er ikke Digt, men Virkelighed. Men det er ganske vist sandt, at ikke enhver Forbryder finder sig i sin Skæbne. Rasende paa denne og hele Menneskeheden, mis- fornøjet med alt og alle, led ved Arbejdet, maaske ogsaa plaget af Hjemve, i det mindste Længsel efter Frihed, meddeler en sig til en anden, og begge disse eller flere pønser paa Flugt. I Uger, Maaneder og Aar afventer de det gunstige Øjeblik, den ene fortæller den anden sin Livshistorie, beskriver for ham indtil de mindste Detailler sin Hjemstavn, sin Fødeby, sit Barndomshjem, fortæller ham Navnene paa alle Slægtningene eller Beboerne i Byen, skildrer Nabobyerne og de omliggende Steder, glemmer intet og indprænter det altsammen meget nøje i den andens Hukommelse; thi han vil bytte Navn og Fødsel med denne, for, dersom han skulde blive tagen, at kunne forsvare sin Identificering. Den anden gør ligesaa. En Smed bestikkes eller overtales til at deltage i Flugten; i Nødstilfælde stjæler man et Stykke Værktøj, som egner sig til at aabne Lænkerne. Foraaret er kommet, Dagen for den paatænkte Flugt er naaet, og som Forholdene