Naturliv

KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBER1EN. 475 disse Mennesker nu til deres daglige Brød og vel mere til, og mere end en vil man ikke ustraffet kunne spørge om hans tidligere Liv, eftersom lian fuldstændig har brudt med dette. At en forvist, en forhenværende Forbryder, kan dette, kan han ene og alene takke sine Medborgere og Regeringen for, hvilken sidste, saa vidt den kan, støtter enhver ærlig Bestræbelse efter at begynde et nyt Liv. Man giver enhver, der ønsker det, Arbejde, uden at vise nogen som- helst Mistro, tager ham uden Betænkning i sin Tjeneste, anvender den tidligere Tyv som Karl, Kusk eller Kok, Barnemordersken som Barnepige, den Haandværker, der aftjener sin Straffetid, saafrenit man behøver ham. Og man forsikrer, at man i de allerfleste Tilfælde ikke har angret det. Saaledes bliver der af mangen en Forbryder en Med- borger, der atter er gengivet til det menneskelige Samfund og ikke længere er farlig for det, • og Syndens Forbandelse strækker sig ikke til fjerde, knapt til andet Led. Hvad der hos os er saa godt som umuligt, er i Siberien muligt: at forvandle en Forbryder til et hæderligt Menneske. At dette ikke altid sker, at der i Rusland saavel som hos os findes uforbederlige Mennesker, nægtes ikke af nogen Siberier. At den af sin Kommune forskudte Landstryger langt oftere bliver til en Forbryder, end den straffede Forbryder falder tilbage til sine Synder, er et Faktum, der er værd at lægge Mærke til. Medens den hidtil nævnte Klasse af Forbrydere uhindret kan be- væge sig, som den vil, er de grove Forbrydere dømte til Tvangsarbejde i Gruberne. Angaaende Nertschinsk, hvor fire Tusinde af disse ulykke- lige arbejder, et Antal, som hverken synes at forøges eller formindskes, har jeg af den nuværende Bjærgmester paa Krongodset, General v. Eich- wald, erholdt de nøjagtigste Oplysninger. Om Forbryderne selv i Korthed følgende: Alle Forbrydere, der er dømte til Tvangsarbejde i Gruberne, an- kommer i Fodlænker og maa i disse Lænker udrette det samme Ar- bejde som enhver fri Grubearbejder. Den forstandige Bjærgembeds- mand under hvis Befaling og Opsigt de staar, behandler dem godt, alene af Hensyn til sin egen og sin Families Sikkerhed; thi han dis- ponerer ikke over saa mange Mand, som vilde være nødvendige til at dæmpe et udbrydende Oprør. Straffefangens Brøde kender han, han spørger ham derfor ikke om hans tidligere Liv. Efter en vis Tids Forløb aabner imidlertid Størstedelen af Forbryderne frivilligt deres