Naturliv

474 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. brydere efterladte, forældreløse Børn med en saadan Opofrelse af Tid og Penge, med en Saa dyb og ægte Menneskekærlighed, at kun en forsætlig blind ikke kan se disse Lysglimt, kun den, der tier af ond Vilje, ikke omtaler dem. I Fængslet i Tjunien besøgte vi Skolen, hvor en ung Pope gav Undervisning saavel til kristne som til Jøder og Tatarbørn, og et smukt Syn var det, som denne langlokkede og skæggede, ihvorvel endnu ungdommelige Pope, et virkeligt Kristus- hoved, frembød. Jøder og Tatarbørn maa ganske vist lige saa vel som de kristne Børn læse og lære den rettroende Kirkes Katekismus, og et lønligt Haab om at vinde en eller anden af dem for Kristen- dommen kan vel have rørt sig i Popens Bryst: men hvilken Skade skulde vel Katekismus og Pope kunne gøre i Sammenligning med den Nytte, der blev stiftet. I Katekismen lærte Drengene at læse russisk og lærte dertil at skrive og regne, og dette var jo Hovedsagen. I Tjumen besøgte vi endvidere den af en rig Dame stiftede, opførte og ledede Anstalt for forældreløse, for Børn efter deporterede, døde paa Vejen eller i Byens Fængsler; en mønsterværdig Anstalt i Ordets mest udstrakte Betydning med glade Barneansigter, smukke Skole- og Soveværelser, Værksteder, Legepladser, samt et lille Teater med Tilbehør. Vi fik her Lejlighed til at gøre Bekendtskab med et Barmhjertighedsværk, som ingen kunde nægte sin fulde Agtelse. I Tjumen, Omsk, Tobolsk og ikke blot i Byerne men ogsaa i de to respektive Guvernementer, var vi uafbrudt i Berøring med forviste, for det meste med mindre ondartede Tyve, Bedragere, Falsknere og Landstrygere, saavel som med oprørske Polakker og andre sammen- svorne. Bankdirektøren, der tog imod os med stor Venlighed, var en til tolv Aars Forvisning dømt polsk Oprører, medens Snedkeren, der lavede Kasser til os, havde gjort sig skyldig i et grovt Tyveri, Kellneren, der betjente os, havde bestjaalet en Rejsende paa Hotellet, den venlige Mand fra Riga, som saa beredvillig hjalp os med at komme overlrtisch, havde gjort sig skyldig i Falsk, Goldmacher, vor Livjøde i Obdorsk, havde solgt unge, russiske Piger til tyrkiske Haremmer, den Pige, der gjorde rent i vort Værelse, havde dræbt sit Barn o. s. v. Enhver af dem havde begaaet en Forbrydelse af en eller anden Slags, og vi behøvede kun at henvende os til Politimesteren angaaende disse Hædersmænd, inkl. adskillige Købmænd, Notarer, Fotografer, Skuespillere etc., for at høre Tale om Falskmøntneri, Bedrageri o. s. v. Og dog tjener alle