Naturliv

KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. 473 At behandle deporterede med uretfærdig Strenghed er bestemt forbudt og bliver alvorligt straffet, at berøve dem noget paa uretfærdig Maade betragtes som en grov Forbrydelse. Overalt og uden Undtagelse gør der sig gældende en Stræben efter at mildne Straffen, naar dette paa nogen Maade kan lade sig gøre, og muligt at gengive den ulykkelige til Samfundet. Men man hjælper kun den, der fortjener det, ikke den, der hykler Forbedring; thi man opdrager ikke i Siberien Hyklere, saaledes som Tilfældet kan være inden for andre Straffeanstalter. Den hos os kun alt for ofte forekommende, sygelige, modbydelige Stræben efter at gøre Straffefangerne til fromme Hyklere, kender Russerne ikke noget til, eftersom det i deres Øjne forstaar sig af sig selv, at enhver ærer og agter Kirken og de »liære Helgener«, faster sin bestemte Tid og i det hele taget gør det lidet, der kræves af denne Kirke, der jo i saa høj Grad lægger Vægt paa ydre Former. Derfor angriber man Ondet paa det rette Sted og kommer til Resultater, som vi kunde eller rettere maa misunde Basserne. Af de femten Tusinde forviste bliver hvert Aar næppe et Tusinde sendt til Gruberne; de øvrige fordeles i forskellige Guvernementer eller bliver, som man plejer at udtrykke sig, »sendt ud« for at kolonisere Landet. I de større Fængsler adskiller man ikke blot Mænd og Kvinder, men ogsaa kristne, Mohammedanere og Jøder, og selv i Kolonierne tager man Hensyn til deres Tro. Saa snart den til en lettere Straf dømte Forbryder er kommen til sit Bestemmelsessted, erholder han af Regeringen som en sidste Gave et lokalt Pas og maa fra denne Stund udøve enhver lovlig Virksomhed, men ikke uden Myndighedernes Tilladelse forlade den ham anviste Kreds eller By og staar derfor vedvarende under Politiopsigt. Om Aarsagen til hans Forvisning, om hans tidligere Liv, bliver han ikke spurgt, i det mindste ikke i nogen ond Hensigt, thi man skal aldrig tale om Strikken i hængt Mands Hus. Den Befolkning, blandt hvilken han lever, har ogsaa en- gang tilhørt eller tilhører de »ulykkelige« eller stammer fra saadanne, og de faa fri Kolonister føjer sig efter de øvrige Siberieres Sæder og Skikke. Man hjælper den »ulykkelige« paa en Maade, som baade kan og ikke kan forsvares. Allerede i Samlingsfængslerne indretter man Værksteder, for endog her at give flittige og arbejdsomme deporterede Lejlighed til Fortjeneste; desuden søger man ved Skoler at forebygge den kommende Slægts Fordærvelse, eller man tager sig af de af For-