Naturliv

484 FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. og herved kommer Skovene, i det mindste paa sine Steder, til at fremtræde i en særdeles broget og tiltalende Dragt. Kun paa meget faa Steder er en saadan Skov tilgængelig, da den i det store og hele ikke er andet end et eneste uhyre Morads. Forsøger man at trænge frem til det indre deraf, snart ad tørre Stier, snart ad Vandveje af en eller anden Slags, saa naaer man før eller senere til et Vildnis, hvortil vort Land ikke kan opvise noget Mod- stykke. Paa de højeste over Flodspejlet liggende Steder med fed. tildels dyndet Jordbund, linder man et af Konvaller vævet, herligt duftende Tæppe, som paa vide Strækninger bedækker Jorden; men her trives tillige yppigt voksende Nælder og Brombær i saadannc Masser, her omsnor forskellige Slyngplanter saa fuldstændig hele Skovpartier, at Foden støder paa næsten uovervindelige Hindringer. Paa andre Steder gaar Skoven faktisk over i en Mose, op af hvilken der hæver sig Kæmpetræer. Vældige Stammer, fældede af Tidens Tand, af Storm, af Lyn, af Hyrdens letsindigt antændte Ild, ligger her raadnede i Vandet og afgiver tit allerede et Rodfæste for yngre, yppigt opskydende Buskarter; andre, mindre angrebne af Tilintet- gørelsen, spærrer Veje og Stier. Nedfaldne Trætoppe, Grene og Kviste er førte sammen af Vinden og danner svømmende Øer og fremspringende Odder, der bereder den lille Baad ikke ringere Hin- dringer end dem, der møder den vadende Fod. Lignende svømmende Øer af Rør og Siv danner paa store Strækninger et gyngende Tæppe over friere Vandflader. Ophøjede Dyndbanker, paa hvilke Pile- og Poppelarter linder en passende Jordbund for deres Frø, danner uigennemtrængelige Tykninger og gør selv Rør- og Sivkrattet, som kan bedække hele Kvadratmile, den af dem bevoksede Grund stridig; Dværgpile i forskellige Stadier af Udvikling, lige fra kraftige, ung- domsfriske til alderstegne, knortede Træer, danner længere inde i Rør- tykningerne mørkere Pletter. Hvad den mørke Skov med sine Kær og Moser, hvad Sivkrattet kan gemme, forbliver for Størstedelen skjult for Forskerens søgende Øje, thi kun Yderkanterne af denne Skovørken formaar han at gennemspejde, kun ad en bred, banet Vej kan han bevæge sig. Paa et saadant Terræn begyndte vi de Jagter, som først og fremmest skulde gælde Luftens Herrer. Disse, Ørnene, kom ganske vist ikke den første Dag inden for Skudvidde, ikke engang i Sigte,