Naturliv

58 DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. vel aldrig, om Foraaret tværtimod stedse bedækket med Skyer af alle Slags, selv i det smukkeste Vejr med lette Strøskyer, der mere eller mindre tæt sammenhobede breder sig over hele Himmelhvælvingen og rundt om længst borte ved Synskredsen synes at lejre sig paa Jorden. Fortætter imidlertid disse Skyer sig, mørknes Himlen, og sender Solen kun nu og da et Streiflys, en Stribe, hen over den af de første Foraarspust opvarmede Steppe, saa spiller der dog over den Farver, som man aldrig skulde have tænkt sig mulige. Hver Dag føjer nye Farvetoner til de gamle. Mere og mere for- svinder det Øde, som det fra det foregaaende Aar tilbageliggende Græs selv om Foraaret breder over Steppen, og friskere og livligere fremtræder det allerede saa rigt prydede Landskabs Foraarsdragt. Efter nogle faa Ugers Forløb ligger Steppen som et broget Tæppe i alle mulige Schatteringer fra mørkegrønt til klar gulgrønt; thi Mal- urtens og Graabynkens fremherskende graagrønne Farve erholder nu ved særlig fremtrædende Urter og Dværgbuske mørkere og klarere Toner. Dværgmandelen, som alene eller i Selskab med Krogtjørnen og Gedeblad beklæder store Strækninger af de lavere Steppeegne, staar ligesom de to sidstnævnte i deres fulde Vaardragt og de i Persikorødt skinnende, af Blomster dækkede Grene stikker grelt af saavel mod Græssets og Urternes Grønne som mod Garakanbuskenes Blomster, ja endog mod de lysere eller rosenrøde Blomster paa Gede- blad, der paa visse Steder danner tætte Krat, og, naar det staar i fuld Blomstring, lader alle øvrige Farver rundt om synes at være kun den Baggrund, hvorimod dets Blade træder lysende frem. Adskillige Planter, der for mig, som ikke sagkyndig, er navnløse, fremkalder de mørke Skygger og de lyse Schatteringer, og de ligesaa hurtigt vis- nende som udspringende Blade paa andre indvæver gulgrønne eller guldgule Pletter i Tæppet. Set i Afstand smælter ganske vist alle Farver sammen til et næsten ensartet Graagrønt, men paa nært Hold virker hver for sig, virker selv de utallige Blomster, der nu ligeledes er sprungne ud og overalt staar enkeltvis eller paa særlig gunstige Steder i Grupper og i Skyggen af Buskvækster udvikler sig til deres fulde Pragt. Ved Siden af de uendeligt mangfoldige Løgplanter frem- træder i Særdeleshed prægtige Vikkearter; ved Siden af saadanne, som forekommer os aldeles fremmede, findes der gode gamle Bekendte fra Haverne, og niere og mere føler man sig fængslet af det fortryllende