Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN.
og pragtfulde Blomster, ogsaa dér lever lykkelige Mennesker, der
glæder sig over deres Hjem.
Men ganske vist findes der endnu den Dag i Dag i Siberien
Ørkener, der, saaledes som den derværende Isørken, Tundraen, hjemler
den gængse Opfattelse en vis Berettigelse. Dette gælder saaledes om de
mellem Tundraen og Steppen liggende Skove, der danner den tredje
Zone. I disse har Mennesket endnu ikke vovet at sætte sin Fod; de
Nybyggere, som har bosat sig i det tilgrænsende Land, er gaaede
disse Egne forbi. Højere Magter raader og virker dér endnu ufor-
styrret, saavel tilintetgørende som skabende. Træmasser sættes i
Brand af den flammende Ildstraale fra Himlen og kastes til Jorden
af den brusende Vinterstorm, de vokser op og forgaar uden Menneskers
Medvirken og kan derfor i Ordets egenlige Forstand kaldes Urskove.
Hemmelighedsfuldt lokker de og uvenligt støder de én tilbage;
fristende indbyder de Jægeren og modstræbende hæmmer de hans
Skridt; rig Gevinst lover de den vindesyge Købmand, men skyder
Opfyldelsen af hans Ønsker og Forhaabninger ud i en ubestemt
Fremtid.
Mellem Steppen og Tundraen ligger Siberiens Skovregion. Hist
og her skyder den ud i den ene eller anden i disse, hist og her gør
den ene eller anden en Bugt ind i denne. Paa nogle Steder af de
to skovløse Omraader kan vel ogsaa tætstammet Skov gøre de for
Steppen og Tundraen ejendommelige Plantearter Retten til Jordbunden
stridig, men saadanne enligt liggende Skove kan næsten altid sammen-
lignes med Øer i Havet, der saa at sige savner Berettigelse til at
være til. Paa Steppen er de indskrænkede til de mod Nord affal-
dende Bjærgskrænter og til Floddalene, paa Tundraen til de dybeste
Sænkninger og synes saavel paa det ene som paa det andet Sted
uden al Betydning i Sammenligning med de umaadelige Masser i
Skovregionen, hvor kun en eller anden Strøm, en Sø, en Mose
afbryder Træørkenen, der iøvrigt udbreder sig i alle Retninger, og i
hvilken kun en Skovbrand fremkalder en Aabning, medens Mennesket
kun hist og her i det lyseste Skovbryn gør en lille Udhugning.
Lande efter vore Begreber kan godt faa Plads i en eneste af disse
Skove, Kongeriger staar i Udstrækning tilbage for det Fladerum, som
en saadan bedækker. Hvorledes der ser ud i disse Skove, kan ingen
sige, da ikke engang de fra en saadan Ørken til Hovedfloden