Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBBRIEN.
udgør Hovedbestanddelen af disse Skove og staar her i den mest
brogede Blanding mellem hverandre, spredende og skiftende Lys og
Skygge over de mørke Linjer. Løvtræernes Kroner brydes paa en
behagelig Maade af den siberiske Grans kegleformige Toppe, der
hæver sig over dem. Krogtjørnen, Snebollen og Gedeblad, den vilde
Rose- og Ribsbusken forener sig til en blomsterrig Smaaskov,
mandshøje Skærmplanter, i Særdeleshed Gifttyde, Spiræaarter, Bregner,
Ridderspore og Fingerbøl, Blaaklokke og Ny serod, alle i den fro-
digste og yppigste Vækst, væver det brogede Tæppe paa Jorden, hvor-
fra den vilde Humle klatrer og slynger sig op omkring Træstammerne.
Det er, som om en Landskabsgartner her havde anvendt sin hele
Kunst, som om Menneskehaanden havde dannet og ordnet hele Land-
skabet og Skovpartiet.
I Syd fremtræder Skovene i deres skønneste Pragt om Foraaret,
mod Nord om Efteraaret. Allerede i de første Septemberdage gulnes
her Løvtræernes Blade, og i Midten af Maaneden er den siberiske
Skov mere broget end nogen af vore Skove. Fra det mørkeste grønne
til det grelleste røde, gennem grønt og lysegrønt, lys- og mørkegult,
bleg- og højrødt, er alle Farvenuancer repræsenterede. Paa de mørke
Graner følger Cembrafyr og Lærketræer, til dem slutter sig de faa,
endnu ikke gulnede Birke. GraaeHene frembyder alle Mellemstadier
fra mørke- og lysegrønt til gulgrønt; lyst cinnoberrøde Blade bærer
Askene, lakrøde er Rønnebær og Hægebær. Den brogede Blanding
af alle disse Farver i Skoven er saa fuldstændig og dog saa moderat,
at den i høj Grad fryder Øje og Sind.
Saadanne er de Billeder, som de vestsiberiske Skove opruller for
den Rejsendes Blik. Naar man forsøger at skildre dem, kan man
imidlertid kun tale om et forholdsvis smalt Bælte. Paa Grund af
alle disse Urskoves Beskaffenhed synes det Vestlændingen, i det mindste
om Sommeren, ganske umuligt at trænge dybere ind i dem. Paa
Bjærgskraaningerne standses Vandreren af sammenhobede Sten og
Krat, paa Højene og paa Sletten af omstyrtede Træer, i Sænkninger
og Dale af stillestaaende og rindende Vand, Bække og Moser. Et
sandt Virvar af revnede Klipper, Stenblokke, kastede omkring mellem
og ovenpaa hverandre, finder man overalt i alle Bjærgegne; over
Stenmasserne ligger der et Tæppe af Lav og Mosser, som forræderisk
skjuler de talrige Kløfter og Gruber, de talrige Spalter og Fordybninger