Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
88 SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBBRIEN. udgør Hovedbestanddelen af disse Skove og staar her i den mest brogede Blanding mellem hverandre, spredende og skiftende Lys og Skygge over de mørke Linjer. Løvtræernes Kroner brydes paa en behagelig Maade af den siberiske Grans kegleformige Toppe, der hæver sig over dem. Krogtjørnen, Snebollen og Gedeblad, den vilde Rose- og Ribsbusken forener sig til en blomsterrig Smaaskov, mandshøje Skærmplanter, i Særdeleshed Gifttyde, Spiræaarter, Bregner, Ridderspore og Fingerbøl, Blaaklokke og Ny serod, alle i den fro- digste og yppigste Vækst, væver det brogede Tæppe paa Jorden, hvor- fra den vilde Humle klatrer og slynger sig op omkring Træstammerne. Det er, som om en Landskabsgartner her havde anvendt sin hele Kunst, som om Menneskehaanden havde dannet og ordnet hele Land- skabet og Skovpartiet. I Syd fremtræder Skovene i deres skønneste Pragt om Foraaret, mod Nord om Efteraaret. Allerede i de første Septemberdage gulnes her Løvtræernes Blade, og i Midten af Maaneden er den siberiske Skov mere broget end nogen af vore Skove. Fra det mørkeste grønne til det grelleste røde, gennem grønt og lysegrønt, lys- og mørkegult, bleg- og højrødt, er alle Farvenuancer repræsenterede. Paa de mørke Graner følger Cembrafyr og Lærketræer, til dem slutter sig de faa, endnu ikke gulnede Birke. GraaeHene frembyder alle Mellemstadier fra mørke- og lysegrønt til gulgrønt; lyst cinnoberrøde Blade bærer Askene, lakrøde er Rønnebær og Hægebær. Den brogede Blanding af alle disse Farver i Skoven er saa fuldstændig og dog saa moderat, at den i høj Grad fryder Øje og Sind. Saadanne er de Billeder, som de vestsiberiske Skove opruller for den Rejsendes Blik. Naar man forsøger at skildre dem, kan man imidlertid kun tale om et forholdsvis smalt Bælte. Paa Grund af alle disse Urskoves Beskaffenhed synes det Vestlændingen, i det mindste om Sommeren, ganske umuligt at trænge dybere ind i dem. Paa Bjærgskraaningerne standses Vandreren af sammenhobede Sten og Krat, paa Højene og paa Sletten af omstyrtede Træer, i Sænkninger og Dale af stillestaaende og rindende Vand, Bække og Moser. Et sandt Virvar af revnede Klipper, Stenblokke, kastede omkring mellem og ovenpaa hverandre, finder man overalt i alle Bjærgegne; over Stenmasserne ligger der et Tæppe af Lav og Mosser, som forræderisk skjuler de talrige Kløfter og Gruber, de talrige Spalter og Fordybninger