Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Dampvogne paa almindelige Vcic. 161 udstrommer ved A, virker paa Bagsiden af Rorene E og den everste Side af Rorene K, hvorfra den undvigec i Skorstenen. Opvarmes Vandet i Rorene C F) K, saa bliver det specifisk lettere, end Vand af ringere Temperatur, og erholder derved en Stræben efter at stige opad. Det gaaer derfor hurtigt over i IL Imidlertid synke de mindre varme Dele, og den straa Retning, hvori Rorene C og K ligge, begunstiger det varme Vands Stræben efter at stige i Beiret, saa at dec frembringes en meget stærk Circulation saasnart Ilden begyn- der at virke paa Norene. Har Vandet erholdt en faa hoi Temperatur, at der hurtig udvikles Damp, saa vil der danne sig Bobler; oq naar disse forbleve i Rorene, saa vilde Ildens Paavirkning ikke alene oplose Dampen, men ogsaa gjore Ro- renc glodende, fordi Vandet ikke git igjennem dem og derved absorberede Varmen. Norenes skraa Retning forhindrer disse skadelige Folger. En i Rorene C eller K opstaaet Damp- boble, vil, i Forhold,til dens Lethed, i Sammenligning med Vandet, stræbe at hæve sig op af dette, og derefter, dersom den er i 0, stige imod E, og dersom den er i K, til IL Men Dampens Bevægelse understyttes ogsaa ved Vandets hurtige Circulation, der, som vi allerede have forklaret, stedse finder Sted i Norene; det kunde ellers indtreffe, at en Boble, uagtet Dampens Lethed, i Sammenligning med Vandet, vilde forblive i de snævre Ror, uden at stige. Jeg fremhæver dette isærdeleshed, fordi Norenes Forbrænding er en Mangel, som man, efter min Mening, urigtig har tilskrevet Kjedlen. For at prove Sagen ved Erfaring, har jeg forenet to Cylindre, saaledes som D og H, ved et System af Glasror, paa samme Maade, som CEK fremstiller, og Vandets hurtige og bestan- dige Circulation blev derved synlig. Der dannede sig vel Dampbobler i Rorene, men de gik hurtig over i den ovcrsie Cylinder og stege til Overfladen, saa at Glasrorene ikke erholdt en hokere Temperatur, end Vandet, som gik iqjennem dem. Dette er, efter min Mening, Hovedfortrinet ved Gur- ney's Kjedel. Det er umuligt al nogen Deel af Metallet kan erholde en hoiere Temperatur, end Vandet; og' denne Tempe- ratur lader sig regulere med den ftorste Noiagtighed. Jeg har leet Rorene i denne Kjedel, medens de i lang Tid vare ud- sarte for Ildens Virkning, og aldrig bemærket, at Soden, som bedækkede dem, blev glodende, hvilket maatte have været Tilfældet, naar Rorene havde en vis Varmegrad. Da alle Kedlens Dele ere cylindriske, saa har den den 11