Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

214 Dampmaskinen. Nistens Overflade synes ikke noiagtig at være bestemt, men maaskee kunne vi nærme os en passende Storrelse for Kjedlee i Land-Dampmaskiner, naar vi antage en Kists Overflade af tn Qvadratsod for en Hests Kraft, og til Skibs-Dampmaskiner ■j Qvadralfod, forudsat, ar Rummet imellem Ristestoengecnr er af samme Bredde, som disse. Det er klart., e>t det Num, der indeholder Vandet og Dampen i en Kjedel nw<i staae i et bestemt Forhold tik, hvad Maskinen ec istand til at udrette. Di have viist, at Kjedien for hver Hests Kraft maa forvandle en Cubic fod Vand til Damp. Men det er indly- sende, at Dampen ikke kunde være af en eensformig Kraft, naar ikke den Dampmængde, der indeholdes i Kjedlen, bestan- dig var stoyre end Cylinderens Indhold. Naar f. E. Damx- rummet i Kjedien var fuldkommen liig Cylinderens Indhold, saa vilde Dampen, naar den indstrommede i Cylinderen, ud- vide sig til det Dobbelte af dens Rumfang, og altsaa tabe del Halve as sin Kraft, forudsat, at den frit gik over fra Kjedlen i Cylinderen. Men dersom Dampens Rumfang i Kjedlen vac to Gange saa stort, som Cylinderens Indhold, saa vilde Dam- pen, i det Dieblik den indstrommede, tabe en Trediedeel af fin Kraft, og saaledes fremdeles. Det Rum, hvori Dampen in- deholdes, maa derfor være saa meget (terre end Cylinderens Indhold, at Dampens Kraft ikkun bliver ubetydelig formind- si'et, naar den Dampmængde, der er fornoden til at fplM Cylinderen, udftrsmmec af Kjedlen. Ligeledes fremtræder den Nødvendighed, at der maa vc« et passende Forhold imellem den hele Vandmængde i Kjedien, eg Dampen, der skal afgives til Cylinderen. Raac f. E. ten Vandmængde, der er i Kjedlen, ikke er storre, end den, deri Dampform hvert Minut strømmer i Cylinderen, saa vilde del »ære nødvendigt, at Kjedlens Indhold blev erstattet hvett Minut med koldt Vand, og det er indlysende, at under scut- danne Omstændigheder lod Hedens Virkning paa Vandet sig aldeles ikke regulere. Vandmængden maatte i alt Fald være tilstrækkelig til at fylde Kjedlen over det Punct, hvor Ildgan- gens Overflade ender, fordi Ilden ellers vilde virke saaledes paa den Deel af Kjedlen, hvori Dampen indeholdes, at den efterhaanden blev odelagt, ved at være udsat fo c en altfor hoi Temperatur. *"st Det hele Rum, der udfordres til Vand og Damp i Ksed- len, er underkastet betydelige Forandringer i Forhold til Ma-' stinens Virkekraft. I smaae Kjedler er et srorre Forhold af