Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cl
o<
14
Dampmasiinen.
12.
Faste Legemer ere forffjellige ihenseende til den Varme-
grad, hvorved de blive flydende. Man kalder en saadan Var-
megrad Smeltepun ctet. Saaledes er Blyets Smeltepunct
612° F., Guldets 5237° §.*) Den Varme, som meddeles
et Legeme medens det smelter eller fordamper, og ikke virker
paa Thetmometret eller forhorer Varmegraden i det smeltende
eller fordampende Legeme, kalder man bun den'eller latent.
Det lader sig godtgjsre, at det smeltende eller fordampende
Legeme indeholder denne Varme og at den endogsaa kan be-
roves det. Naar den forlader et Legeme, saa vil dets Varmer
grad ikke formindskes og følgelig vil Thermomelret ligesaalidet
vise Tabet, som Optagelsen af denne Varme. Udtrykket bun-
den Varme skal kun angive den Kjendsgjernkng, at Thermo-
tvet ikke er folsomt for, at disse Varmedele, som ikke virke
udad, ere nærværende eller ikke.
13.
Ved at forklare Dampmaskinens Indretning og Virksom-
hed er det vel undertiden nødvendigt ar gaae tilbage til Var-
mens Virkninger paa Legemer i der Hele taget; men det Le-
geme, som fornemmelig maa undersoges, forsaavidt der maa
tages Hensyn til Varmens Virkninger paa det, er Vandet.
Dette Legemes Tilstand forandres paa tre forffjellige Maader,
i den faste, flydende og dampformkge, enhver efter den forskjel-
lkge Varmegrad, for hvilken det er udsat. Alle, ihenseende til
Metallet, og Svovlet iscerdeleshed, forklarede Omstændigheder
ere, med de nødvendige Forandringer, ogsaa anvendelige paa
Vandet; men for at kunne fuldkommen forstaae Dampmaski-
nens Egenskaber, er det nødvendigt noiere at betragte hine
Tilsyneladelser, forsaavidt de ere afhængige af de Forandnn-
. ger, som frembringes ved Varmens Virkning paa Vandet.
Lægger man et Stykke Jis i en Blanding af Sn
Salt, saa vil det, efter nogen Tids Forlob, - erholde
Temperatur, som denne Blanding har, og et Thermos
som bringes i Bcrorelse dermed, vil synke til der ku
Iispunct efter Fahrenheit's Scala og til 14" efter Rear
Tager man Isen as Blandingen og lader Thermometret
*) Varmegrader over 650° F. R. kunne ikke maalcs ved Qt
Lhermoryetret, men kun tilnærmelsesviis bestemmes ved et
meter.