Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

16 Dampmaskinen. Varmegrad til at stige saa hoit, fad maa det virke i Time paa det kogende Band, for fuldkommen at fordampe det. Vilde man nu omhyggelig samle den udviklede Damp i en Beholder, som vedvarende havde en Temperatur af 80° N., faa vilde Dampen beholde denne og ingen hoiere Temperatur, men fylde" et, næsten syltenhvndrcde Gange, storre Rum, end Vandet optog i dets flydende Tilstand. Den vilde tillige be- sidde en spændsg Kraft, liig det atmosphæriffe Tryk, under hvilket Kogningen skeete; det vil sige, den vilde trykke paa Siderne af Karret, hvori den var indsluttct, med en Vægt, liig Vægten af en 28 Tommer hoi Qviksolvsoile, eller omtrent 14 Pund paa hver Qvadrattomme. ' 15. Beregne vi den Varmemængde som udfordres for at bringe Vandet fra Iispunctet til Kogepunktet efter Fahren- heit's Scala, saa udgjor den 180°, som er Afstanden imellem begge sine Puncter; og ba den.Varme, som udfordres til det samme Vands Forvandling til Damp, udgjor 5^ Gang saa- meget som hiin, saa folger deraf, at den Varmegrad, som er fornodeli, for at forvandle en bestemt Vægt af Vand til Damp, lader sig udfinde, nane-man multiplicerer 180 med 5?. Productet er 990°; og for altsaa at forvandle en vis Vaud- nieengde ved Kogning til Damp af lige Temperatur ved en Bacometerhoide af 28 Lommer, udfordres ligesaamegen Varme, som er nødvendig, for at bringe det samme Vand til en hoiere Temperatur af 990°. Denne Varme, som Ther- mometret ikke "kan angive, er den bundne, og man kan alt- saa sige, at den huttdne Varme, som udfordres til at for- vandle Vand til Damp, udgjor ved det angivne atmophæriske Tryk, 1000° i et rundt Tal. 16. Alle de angivne Virkninger af Varmen lade sig tilstræk- kcli'g forklare, naar man antager, nt Varmeyrincipet af de Atomer, af hvilke Legemerne bestaae, meddeler en Kraft, som giver dem en Stræben ester at stode det ene fra det andet. Men i Forbindelse hermed maa ogsaa lægges Mærke til tn anden, ligeledes i Naturen forekommende Krast, nemlig den, som meddeler Legemerne en Tilbøjelighed til at forenes og at danne sig til safte Masser, Cohæsionskraftcn. Begge disse Kræfter, den naturlige Sammenhængning af Legemsdele og