Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

31 Trrdie Atsnit. Savery S og Newcomen's Dampmaskiner. rüen af Savery opfundne Maskine bestod, ligesom enhver anden, der siden er bygget, af to væsentlig forskjellige Dele,, nemlig den hvori Dampen avles, eller Kjedlen, og den, hvori Dampen anvendes som en bevægende Kraft. Den forste af disse Dele bestaaer i Savery's Indretning as to stærke Kjedler, af hvilke D og E (Fig. 9) indeholde et Gjennemsnir af den større Kjedel 1) og den lille E. Ro- rene T og T' staae i Forbindelse med det virkende Apparat, som vi nu ville beskrive. En tynd Metalplade 11 er anbragt tæt under Overdelen af den store Kjedel, saaledes at den, ved et ved C udenfor anbragt Haandgreb, afvexlende kan bevæges fra Aabningen af det ene Ror til Mundingen af det andet. Denne glidende Ventil, som ogsaa kaldes Regulatoren, aabner og lukker afvexlende Forbindelsen imellem Kjedlen og to Damp- beholdere, hvilke vi nærmere skulle beskrive. Haemdgrebet, hvorved dette skeer, bliver stedse bevæget af Opsigtsforeren. To Prove-Ror G og G' angive Vandets Hvide i Kjed- len. Den nederfte Aabning i det ene Ror G er lidet over den behorige Vandhoide, og det andet G' lidet derunder. I de overste Ender G G' er anbragt Haner, som man, efter Behag, kan aabne og lukke. Den i den overste Deel af Kjedlen samlede Damp, som trykker paa Vandets Overflade, driver dette op i Rorene G G', dersom deres nederste Ender ere under Vandspeilet. Naar der, ved Aabning af Hanerne G G', strømmer Vand ud af begge, saa er der formeget Vand i Kjedlen, da Mundingen G ikke bor være under dets Over- flade; men strømmer der Damp ud af begge, saa er der for lidt Vand i Kjedlen, da Mundingen af G' er over dets Over- flade. Strommer derimod Damp af G og Vand af G', saa bar Vandet i Kjedlen den behørige Holde. Denne sindrige indretning til at angive Vandhoiden i Kjedlen er Savery's indelse og bliver i mange Tilfælde endnu benyttet. Mundingen i G skulde egentlig anbringes noget under ; f Kjedlens hele Dybde, og Mundingen i G* noget dybere