Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52 Dampmaskinen.
Maskinen. Dette var det andet store Skridt i Opfin- i
delsen.
For at holde Stæmplet lufttæt i Cylinderen, havde man
fundet det nødvendigt at gyde en vis Mængde Vand paa det. :
Heraf fulgte at alt det Vand, som lob igjennem, eller imel- ,
lem Steemplet og Cylinderen, [fom til at koge, da Cylin-I
deren havde 80° Varme, og den derved udviklede Damp skadede '
det lufttomme Num. For at undgaae dette Onde gjorde
Watt, Stæmplet slibrigt og lufttæt ved at smore det, ni eb
fmæltet Talg. Endnu maatte en anden Omstændighed bort- s
fjernes. Ved Stcemplets Nedgang blev Cylinderens Tem- |
peratur formindsket ved den indtrængende Luft, saa at en:
Deel af Dampen blev fortættet og derved sorodet. Watt af- i.
bjalp denne Omstændighed ved at lukke den overste Deel af I
Cylinderen med et luft- og. damptæt Laag, idet han lod Stcem- l
pelstangen gaae igjennem en Aabning, der var forsynet med "
en Stopbosning, og bragte Stæmplet til at gaae ned-
ved Damp, istedetfoc Armosphærens Tryk.
Dette var det tredie Skridt i denne store Opfindelse,
hvilket aldeles forandrede Maskinens Charakteer. Den var nu
virkelig en Dampmaskine i Ordets fulde Vetyning, thi Tryk-
ket ovenpaa Stæmplet blev frembragt ved Dampelts spændige
Kraft, og det lufttomme Rum forneden ved Dampens For- L
tætning, saa at der middelbar og umiddelbar blev anvendt Damp I
som bevægende Kraft, hvorimod i den atmosphæriske Maskine
kun blev benyttet Dampens middelbare Kraft, som et beqvemt
Middel til at frembringe et lufttomt Rum. Den sidste Van-
ffeli'ghed, som, med Hensyn til Brændebesparelsen, endnu maatte ,
bortfjecnes, var den Omstændighed, at Cylinderen let kunde
blive afkjolet paa dens ydre Overflade ved Luften. I Ve-
gyndelsen valgte Watt dertil det Middel, at forsyne Cylinderen -
med en Beklædning af Trcee, da det er en flet Varmeleder. ”
Men senere gik han over til et andet Middel og indsluttede
en Cylinder saaledes i en anden, at der blev et Rum imel-
lem begge, hvilket han stedse fyldte med Damp. Den indre
Cylinder beholdt derved stedse samme Temperatur som Dam- .
pen, der omgav den. Den ydre Cylinder kaldte han Trolen*).
48.
. Efter Walt's Beregning blev der i den atmosphæriske
*) Det er mærkeligt, at Watt brugte det samme Middel til at
holde Cylinderen varm, som Newcomen havde betjent sig as ved
sin Maskine til at afkjole den. ((See 3fl.)