Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling
Forfatter: J. L. E. Dreyer
År: 1901
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandlere G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
At en Erfaringsvidenskab forst og fremmest maa
bygges paa Iagttagelser, forekommer os nutildags
at være en selvfølgelig Sag, saa at man har vanske-
ligt ved at forestille sig, at der har været en Tid,
da dette ikke var indlysende. Ganske vist havde
Grækerne anstillet Iagttagelser, ellers kunde de
selvfølgelig ikke have opnaaet de store Resultater,
som de overleverede til Eftertiden. Men, saa vidt man
kan se, havde de dog aldrig regelmæssigt anstillet
Iagttagelser igennem en Række af Aar, og i Al-
magesten ere kun faa direkte Resultater af Iagt-
tagelser anførte. Selv Kopernikus anfører kun syv
og tyve Iagttagelser, som han selv havde anstillet
i Løbet af tredive Aar*, saa at det heller ikke var
gaact op for ham, at Astronomiens Reformation
kun kunde gennemføres, naar man blev ved at
forfølge Himmellegemernes Bevægelser Aar ud og
Aar ind uden Afbrydelse, i Stedet for at indskrænke
sig til at anstille en enkelt Iagttagelse i Ny og Næ.
Avtoritetstroen, der regerede absolut i alle Viden-
skaber, var vel bleven rokket af Kopernikus, men
i det hele herskede dog Ptolemæus uforstyrret i
Astronomien, ligesom Aristoteles gjorde i Fysiken.
Der trængtes til en Mand, som vilde sætte sig
det Maal at bestemme alt fra nyt af, som ikke
vilde anse Almagestens Avtoritet for tilstrækkelig
paa noget Omraade, men gøre hele det Arbejde om
igen, som Hipparch og Ptolemæus havde udført,
* Han nævner desuden, (men uden at give Detailler) at han
oftere havde bestemt Jordbanens Vinkel med Ækvator.