Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

15 Maaneder er gaaet tabt I alt Fald er det et Fak- tum, at han i Vinteren 1572—73 observerede meget ivrigt og fik meget vigtige Resultater, men skønt disse ere os overleverede i hans trykte Bøger, saa findes i hans Haandskrifter kun Iagttagelser fra en eneste Nat i denne Tid. Men i hvert Fald er det sikkert nok, at om end mulig hans Interesse for en Tid havde vendt sig til en Videnskab, der dengang ansaas for nær beslægtet med Astrono- mien (og er bleven det i Sandhed i det nittende Aarhundrede), saa blev Fremkomsten af den pragt- fulde nye Stjerne i November 1572 ham en stærk Opmuntring til at skride frem paa den Bane, han som sekstenaarig Yngling havde betraadt. Thi en stor Opmuntring maa det dog have været ham at finde ved Læsning af de talrige Afhandlinger og Bøger om dette sjældne Fænomen, som udkom i Løbet af de næste Par Aar, at han selv var alle Iagttagerne overlegen i Henseende til Observatio- nernes Nøjagtighed. Hans egen lille Bog »De nova Stella« udkom allerede i Sommeren 1573 og paaviste med Sikker- hed, at Stjernen ingen Bevægelse havde og ikke viste Spor af Parallakse, saa at den altsaa maatte befinde sig langt udenfor Maanens Bane — et meget mærkeligt Resultat, der stod i Modstrid med de herskende Forestillinger om Uforanderligheden af alle Forhold i den »æteriske Region«. Om den astrologiske Betydning af den glimrende og saa pludselig fremtraadte Stjerne udtrykker Brahe sig