Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

24 Baner var større end Solbanens Radius, saa at disse Planeter altsaa aldrig kunde komme imellem Solen og Jorden. Hele Forskellen mellem det >Tycho- niske System« og det Kopernikanske var altsaa, at i dette var det Jorden, der gik rundt om Solen, i hint var det Solen, der gik rundt om Jorden. Men mate- matisk talt gør dette ikke mindste Forskel, og ind- til Opdagelsen af Fiksstjernernes saakaldte Aberra- tion (i 1728) med Sikkerhed viste, at Jorden havde en aarlig Bevægelse, var der ikke noget i Vejen for at antage, at Tycho Brahes System var det sande. Det dannede derfor et naturligt Overgangstrin til det Kopernikanske System, og indtil Kepler havde opdaget, at Planetbanerne er Ellipser og fundet den Lov, der udtrykker Hastighedens Forandring i disse, var det Kopernikanske System endnu en saa broget Blanding af Oldtidens og af nye Ideer, at det var ganske naturligt at tvivle om dets fysiske Sandhed. Derimod var det mere urimeligt, at Tycho Brahe ikke vilde gaa ind paa Jordens Rota- tion, men ligesom de Gamle lod alle Himmellege- merne dreje sig om Jorden i fire og tyve Timer uden Forstyrrelse af deres indbyrdes Stillinger og Bevægelser. Men han mente som saa mange andre, at hvis Jorden drejede sig, maatte en Sten, som man lod falde fra Toppen af et højt Taarn, naa Jorden langt fra Taarnets Fod. Som allerede omtalt, blev Kikkerten opfunden faa Aar efter Tycho Brahes Død, og det Indblik i Himmellegemernes fysiske Forhold, som man der-