Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling
Forfatter: J. L. E. Dreyer
År: 1901
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandlere G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Baner var større end Solbanens Radius, saa at disse
Planeter altsaa aldrig kunde komme imellem Solen
og Jorden. Hele Forskellen mellem det >Tycho-
niske System« og det Kopernikanske var altsaa, at
i dette var det Jorden, der gik rundt om Solen, i hint
var det Solen, der gik rundt om Jorden. Men mate-
matisk talt gør dette ikke mindste Forskel, og ind-
til Opdagelsen af Fiksstjernernes saakaldte Aberra-
tion (i 1728) med Sikkerhed viste, at Jorden havde
en aarlig Bevægelse, var der ikke noget i Vejen for
at antage, at Tycho Brahes System var det sande.
Det dannede derfor et naturligt Overgangstrin til
det Kopernikanske System, og indtil Kepler havde
opdaget, at Planetbanerne er Ellipser og fundet
den Lov, der udtrykker Hastighedens Forandring
i disse, var det Kopernikanske System endnu en
saa broget Blanding af Oldtidens og af nye Ideer,
at det var ganske naturligt at tvivle om dets fysiske
Sandhed. Derimod var det mere urimeligt, at
Tycho Brahe ikke vilde gaa ind paa Jordens Rota-
tion, men ligesom de Gamle lod alle Himmellege-
merne dreje sig om Jorden i fire og tyve Timer
uden Forstyrrelse af deres indbyrdes Stillinger og
Bevægelser. Men han mente som saa mange andre,
at hvis Jorden drejede sig, maatte en Sten, som
man lod falde fra Toppen af et højt Taarn, naa
Jorden langt fra Taarnets Fod.
Som allerede omtalt, blev Kikkerten opfunden
faa Aar efter Tycho Brahes Død, og det Indblik i
Himmellegemernes fysiske Forhold, som man der-