Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

27 direkte med en saakaldct Sekstant og efterat have maalt deres Afstande fra Polen finde den søgte Størrelse ved Beregning, idet den er lig Vinklen ved Polen i den sfæriske Trekant mellem Polen og de to Stjerner. Havde man i Tycho Brahes sidste Dage spurgt ham, hvad han ansaa for det største Resultat af Arbejderne paa Hven, er det ikke umuligt, at han vilde have peget paa det Stjernekatalog indehol- dende Bestemmelse af Pladserne af tusind Fiks- stjerner, hvoraf han fra Wandsbeck havde udsendt adskillige elegant indbundne Eksemplarer i Haand- skrift. Det var ganske vist ogsaa noget at være stolt af at have givet Verden et Stjernekatalog, der endelig kunde afløse det af Ptolemæus over- leverede; og med Datidens fra Mangel paa Ure hidrørende besværlige Observationsmetoder var det i Sandhed et ikke ringe Arbejde, og et, hvori der let kunde indsnige sig systematiske Fejl, som vi have set var Tilfældet med Landgrevens Katalog, der forøvrigt aldrig blev færdigt. Som bekendt henføres Stjernernes Pladser paa Himlen til Jævndøgnspunktet, der spiller samme Rolle i Astronomien, som nutildags Skæringspunktet mellem Meridianen gennem Greenwich og Ækvator spiller i den matematiske Geografi. Men nu er Jævndøgnspunktet ikke noget synligt Punkt, det be- tegnes ikke af nogen Stjerne, det er blot det Punkt, hvori Himlens Ækvator skæres af Ekliptika, den Cirkel paa Himlen, som Solen synes at gennemløbe