Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

6 i Evropa var allerede begyndt henad Slutningen af det foregaaende Aarhundrede, men det tog lang Tid at vække Sindene til Bevidsthed om, at man endelig burde forsøge at udrette noget nyt og ikke evigt lade sig nøje med at kommentere de Gamles Skrifter. Indtil tre Aar før Tycho Brahe’s Fødsel var Astronomien saaledes aldeles i den Skikkelse, hvori Klaudius Ptolemæus havde overleveret den til sin Eftertid i Midten af det andet Aarhundrede efter Kristi Fødsel, og hans Hovedværk (sædvan- lig kaldet Almagest efter en arabisk Fordrejelse af den græske Titel) var endnu saa at sige Astrono- mernes Bibel. Dette Værk indeholdt omtrent alle Resultaterne af den stærke Udvikling, som Astrono- mien havde gennemgaaet i den alexandrinske Tid. Det var i Løbet af næsten fire Hundrede Aar lykkedes for Apollonius, Hipparch og Ptolemæus at udvikle et astronomisk System, det saakaldte Ptolemæiske Verdenssystem, der gav Midler til at forudberegne Solens, Maanens og Planeternes Be- vægelser med en Nøjagtighed, der omtrent svarede til, hvad Datidens grove Instrumenter kunde yde i Retning af Stedbestemmelse paa Himlen. Det vil sige, naar man efter Tavlerne beregnede en Planets Sted og dernæst paa Himlen udniaalte dens Længde og Brede, saa stemmede Iagttagelse og Beregning sædvanligt godt nok overens, til at man kunde antage, at den resterende Forskel væsentlig hid- rørte fra Instrumenternes Ufuldkommenhed. Sy- stemet var for saa vidt falsk, som det stillede Jor-