85
tilgrunde i Vinterkulden, og forbliver mork og dod,
naar man venter, at Foraarets grønne Knopper skulle
oplive dens Overflade. Disse Virkninger cre en Folge
af, at den eensartede tynde Bark, der bedækker Kar-
toflen, Mblet og Kvisten, ikke har naaet sin modne
Sammensætning. I Umoden Tilstand er dette Over-
træk porost og lader Vandet trænge igjcnnem, saa
at efter Adskillelsen fra Moderplanten Knolden, FrUg-
ten og Kvisten alle UddUnste Vand og saaledes blive
rynkede og indflmmpede, som jeg har beskrevet. Men
i moden Tilstand er dette porøse Overtræk forvandlet
til et tyndt Uigennemtrængeligt Korklag, hvorigjennem
Vandet vanskelig baner sig Dej men holdes til-
bage derindenfor hele Maaneder. Det er dette Kork-
lag, der sætter Kartoflen istand til at holde sig Vin-
teren igjennem, Vinterpæren og Vinteræblet til om
Foraaret at komme paa Bordet i sit fulde naturlige
Omfang, og den modne Kvist til at bevare sin Saft
frist og at ernære de Unge Knopper, naar Apnlsolen
vækker den af dens Lintersovn.
De almindelige Djemcd, hvorfor hele Planten
lever og saa at sige er Sknepladsen for saa mange
Forandringer, funne ikke tilstrækkelig vurderes Uden
ved Hjælp as chemiste Undersøgelser.
Det er sandt, at Enhver i del naturlige Plante-
tæppe og den vilde Skov kan erkjende Landflabets
Prydelser; i den Mangfoldighed af Duft, de ndaande,
og l den Asvexling af Farver og Former, hvormed
de bedække Overfladen, de behageligste og smag-
fuldeste Tjenere for vore sandselige Nydelser. Og heri