16
Hvor smuk er ikke den Orden, efter hvilken
Vandet saaledes bestandig fordamper eller saa at sige
destilleres i Atmosfæren — mere rigelig fra nogle,
mere sparsomt fra andre Steder — dernæst fordeles
ligelig i den vide, aldrig rolige 5uft og siden paany falder
ned i forfriskende Regnskyl, der rense den trykkende
Lnst, eller i den i lang Tid hemmeiighedsfnlde Dug.
Men hvor meget smukkere er ikke den Lov — jeg
kande næsten sige deil instinktmæssige Drift — efter
hvilken Duggen vælger de Gjenstande, paa hvilke den
helst falder; idet den forst sænker sig paa enhver
levende Plante og rigelig tilfredsstiller enhver Saa-
dans Fornødenheder og saa forst Udgyder sin Over-
flod i den Ufmgtbare Orken!
Og ligesaa skjon og god viser Naturen sig i al
sin Virksomhed, naar vi blot forstaa det. Den odfler
hverken med sin KUNst eller sit Stof; og dog rækker
den med gavmild Haand sine Gaver tilsyneladende
uden Maade og har Undergivet den dode Materie Love,
der node den til nicb den st erste Beredvillighed at
tjene ethvert levende Væsens Fornodenhed og Velvære.
Fire Stoffer altsaa — Ilt, Kvælstof, Kulsyre og
Banddamp — ere uundværlige for Atmosfærens Sam-
mensætning, og de ere afpassede baade i Art og
Mængde efter Tingenes tilværende Beskaffenhed. Men
desUden indeholder Luften ligeledes mange andre
Bestanddele i smaa og ubestemmelige Forhold. As
disse dannes nogle i Luften selv, nogle stige i Damp-
form op fra Jordens Oversiade, og nogle hæve sig
fra Bandet i Havet.