2(1
de torrede Blade med Land, lægger dem i Dynger
og laber dem blive hede og staa og gjære fra een til
sex Maaneder. Under denne Gjæring foregaaet der
en chemist Adskillelse i Bladene, og de afgive forst
Nikotin og Ammoniak*) og derpaa Nand og Eddike-
syre. Derpaa pulveriserer man dem, væder dem med
Salt og Band og kommer dem i lukkede Kasser. Her
komme de paany i Hede og Gjæring. Dette giver
dem en behagelig cetherist Lugt og Snusens velbe-
kjendte pinende Egenskab, Nappee eller fugtig Smls-
tobak tilberedes sædvanlig af Bladenes blode Deel.
Tor Snus som den Skotske og den Walesiske laves
af Bladsibrene eller Trevlerne. For at imødekomme
ForbrUgernes Smag gives Rappeen forskjellige vel-
lngtende Tilsætninger.
Snusens Beskaffenhed og Godhed ere væsentlig
afhængige af den Slags Tobak, der er taget dertil
— den Deel af Bladet, hvoraf Snusen er lavet
den Grad, hvortil de to Gjæringer ere naaede —
Styrken af den Varme, hvorved Bladene ere torrede
eller ristede til tor Snus — og Længden af den Tid,
bvori de ere udsatte for denne Hede. Hvilken Slags
Indflydelse Gjæringen og Ristningen udove, vil blive
lydelig, naar jeg har beskrevet Beskaffenheden af de
Bestanddele, hvoraf Tobakkens Virkning paa det
menneskelige Legeme er afhængig.
*) Ammoniak er en usynlig Lust- eller Gasart, som Hjortetak-
spiritus iAinmoniakvand) og de almindelige Lugte-Salte
i Handelen (fulfur Ammoniak) skylde deres Lugt. Den be-
staacr af to Gasarter, Kvælstof og Brint.