56
at meddele Smag, Lllgt og narkotiske Kræfter. Brugt
vaa denne Maade er den nbcit Sporgsmaal en as
Kilderne til den behagelige Oplivelse, lette narkotifle
Berusning og sunde toniske Virkning, som Ol, der
har en tilstrækkelig Humletilsætning, er bekjendt for
at Udove paa dem, hvis Legemsbeflaffenhed tillade
dem at drikke det. Andre almindelige PlanteprodUkter
ville give Maltdrikke den bittre Smag. Malurt,
Entian, Kvassia, Kamille, fremdeles Blade af for-
srjellig Slags, Gyvltoppe, Iordvedbende, almindelig
Porse, Vuxbomstræcts Bark, Løvetand, Cichorie, Po-
nierantskjærner, Pikrinsvre, Chirayta, den giftige
Strychnin*) og mange andre Stoffer ere i England
blevne anvendte eller anbefalede til at træde istedetsor
eller bruges ved Siden af Hamlen. Men intet af
dem er an,'eet for at komme Humlen nær i at med-
dele de ejendommelige Egenskaber, der have skaffet
Nutidens engelske bittre Dl dets store Anseelse.
Det er interessant at lægge Mærke til, hvorledes
Folk tage deres Smagsvaner med sig, til hvilket nyt
Klima eller Land de end drage. Kjærligheden tilOl
*) Strychmn er et overordentlig Rttert Stof, der indelwldes i
nux vomica; Chirayta en overordentlig bitter Plante i In-
dien: og Pikrinsvre et næsten ligesaa bittert Stof der frem-
bringes ved Salpetersyres Indvirkning paa Jndigo. De to
Sidste bai man først for ganske nvlig forsøgt at anvende til
at give Ol Bitterhed. Den første er for giftig til, at andre
end meget lamvittigbedslose Folk kunne anbefale ben. Den
er fa a bitter, at bend Smag er kjendelig, endog naar den er
opløst i et Kvantum Band, der er 6o0,000 Gange dens
egen Lægt.