Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
64 er af disse to den smalbladede L. palustre bedst skikket til at lave Thee af.*) En nsjagtig chemist Under- søgelse as begge Planterne vilde sandsynligviis tonne sig. Bladene af Rølliken (Achillea millefolia) have den Egenskab at frembringe Bemsning. Disse bruges ligeledes i det nordlige Sverrig as Darlekarlene til at give Ollet berusende Kraft. 6) I England har Salvien Ord for at meddele Ol en berusende Egenskab. Ogsaa Saffran, de tørrede Ar af Crocus sativus, har en lignende Virkning. Den udover en særlig Indflydelse paa Hjernen og Nerverne, og nydt i store Doses foraarsager denUtæm- melig Lystighed og uvilkaarlig Latter. Dens opmun- trende Egenstader ere saa mærkelige, at den er bleuen antaget for at være Homers Nepenthes; og til at betegne et lystigt Sind blev det til et Ordsprog, „dormivit in sacco croci“ (Han har sovet paa en Saffransæk). Den har ogsaa ben ejendommelige Egenskab at modvirke den ved Alkoholdrikke foraarsagede Bc- rusning, hvilket Humle til en vie Grad ogsaa gjor. Dette var bekjendt for Plinms, der siger, at den svækker Liindunsterne og forebygger Drukkenstab. „Den blev derfor brugt as store Blindrankere til at sætte dem istand til at drikke dygtig ndcnat blive berusede."**) Dens Virkninger ere imidlertid meget Ufikkre, den bmgcs nu fun meget lidt i Lægekunsten og endnu mindre, troer jeg, til Vlsorsalstning. *) See „De Drikke, vi tilberede ved Paagydning" S.188. Videre om Saffran see Phillips History of Cultivated Vegetables, 2dct Bind, S. 180.