72
Dr. Madden giver en mere ædruelig Beskrivelse
af sine Følelser, da han i et Kaffehmls i Konstan-
tinopel haode taget en Dosis Opium. „Jeg begyndte
med eet Gran. I Løbet af halvanden Time frem-
bragte dette ikke nogen kjendelig Dirkning. Kaffe-
værten havde meget travlt for at give mig en ny
Pille paa to Gran, men jeg nøjedes med en paa et
halvt, og da jeg i den næste Halvtime ikke mærkede
noget til det forventede Drømmeri, tog jeg et balvt
Gran til, hvilket i det Hele udgjorde to Gran i Lobet
af to Timer. Da der var gaaet halvtredie Time,
efter at jeg havde taget den forste Dosis, blev min
Aand kjendelig oplivet; den behagelige Følelse syntes
at bero paa en almindelig forhøjet Birksomhed høs
Sjæl og Legeme. Mine Evner syntes skærpede; alt,
hvad jeg saae paa, tog sig større nd: jeg havde ikke
den samme Fornøjelse, naar jeg hittete mine Ojne,
som naar de vare aabne; det forekom mig, som det
kun var udvortes Gjenstande, der bleve paavirkede
ved Indbildningen og forstorrede til nydeljesrige
Billeder: ttort sagt, det var „en Droms henrivende,
blide Musik" i vaagen Tilstand. Jeg gik hjem saa
hurtig som mulig, ved hvert Skridt i stor Frygt for,
at jeg sklllde begaa en eller anden gal Streg. Me-
dens jeg gik, følte jeg neppe, at mine Fodder rerte ved
Jorden, det var mig, Jørn jeg svævede hen ad Gaden,
fremdrevet af en eller anden usynlig Kraft, og som
mit Blod bestod as en ætherisk Bædske, der gjorde
mit Legeme lettere end Lnften. Jeg gik i Seng,
saasnart jeg kom hjem. De mærkværdigste og behage-