104
længe i en Hampmark. Dette hidrører sandsynligvns
fra, at en ringe Mængde af et flygtigt narkotisk Stof
Undslipper i ßuften.
Men i Ostens varme Egne findes det harpix-
agtige Stof saa rigelig, at det af sig selv og i kjendelig
Mængde udsveder as Hampplantens Blomster, Blade
og unge Kviste. Vi have i det Foregaaende feet, at
Klimaet i betydelig Grad forandrer Forholdene af de
virksomme Bestanddele, der illdeholdes i det torrede
Tobaksblad og i Valmuens tonede Saft. Hamp-
planten afgiver en endnU mere overraffende Oplys-
ning om Klimaets Indflydelse paa de cbemiske For-
andringer, der finder Sted i de levende Planters
Indre. I Norden o orer den godt og frembringer
Overflodighed af fortræffeligt Trevlestof men ikke
nogen kjendelig Mængde narkotisk Harpix. Den vozer
enbiui bedre og prægtigere i tropiske Egne; men del-
er dens Trevlestof værdilost og upaaagtet, medens
den skattes og dyrkes for den Harpix, den af sig
selv yder.
IjMaade at samle Harpixen og Planten.
— J Indien hostes Hampplantens harpixagtige Produkt
paa forfljellige Maader. I Repanl indsamles det
med Haanden paa samme Maade som Opinm. Denne
Afart er meget reen og meget anseet. Den kaldes
Momeea eller Dox-Churrns. Den holder sig
blod selv efter vedholdende Toning, har en behagelig
narkotisk Lugt, der ved Ophedning bliver stærk og
aromatisk. Dens Smag er noget brændende, bitter-
agtig og skarp men dog balsamisk. I Midtindien