Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
136 Coca, Andesbjergenes narkotiske Stof, er ikke mindre interessant end Ostens, hvad enten man tager Hensyn til dens sociale eller fysiologiske Forhold. Den er lidet kjendt i Evropa — da dens Brug som Ny- delse i stor Maalestok er indskrænket til de indfødte Indianere i Bolivia og Peru. Erythroxylon coca er cu Busk, der naaer en Hejde as sex eller otte Fod og med sine smaa, hvide Blomster og glindsende grønne Blade ligner Slaaen- tornen. Den horer hjemme i de tropiske Dale, der sindes paa Andesbjergenes ostlige Affald, i Bolivia og Peru, og boxer endnu vildt i mange Egne af disse Lande. Det, der bruges af Folket, er imidlertid hovedsagelig et Prodnkt as Dyrkning. I de beboede Dele af de nævnte Dale danner den en betydelig Gjenstand for Agerdyrkningen. Som vor almindelige Torn opelskes den i tilsaaede Bede, hvorfra den plan- tes Ud i regelmæssig anlagte Cocaplantninger. Dalens stejle Slder cre ofte behcrkkede med disse Cocaplant- ninger til en Højde af 8000 Fod over Havets Over- flade, hvor Middeltemperaturen er fra 64° til 68° Fahr. (143/9° til 16° Reaumur). De ere anlagte i Terrasser, der hæve sig over hinanden ligesom i Toskana og det hellige Land. Provindseu Nongas er det vigtigste Sæde for dens Dyrkning i Ostbolivia. I Lobet af tre Aar naa BUskene fnld Bærekraft og give i gunstige Egne tre, og hvor der anvendes Vanding, endog sire Bladhoste om Aaret. Bladene ere omtrent saa store som Kirsebærtræets, og naar de ere saa modne, at de gaa itu, naar de bojes, ind-