187
Pigæblet sremtryüer fantastifle Syner for det forblæn-
dede Dje og sætter den forladte og undertrykte In-
dianer i Stand til at fere trosterige Samtaler med
hans rige og mægtige Forfædres Aander. Efter
Nydelsen af den siberiske Svamp indtræder der Ufol-
somhed for Smerte, medens Bevidstheden endnn ved-
bliver, og der opstaaer ligesom ved Haschisch den be-
synderlige Forestilling, at et Halmstraa er en altfor
frygtelig Hindring, til at man skulde kunne over-
skride den. Den almindelige Bovist derover Patienten
Evnen til at tale og til at bevæge sig og gjor ham
Usolsom for Smerte, medens han dog fuldkomment
formaaer at iagttage Alt, hvad der foregaaer omkring ham.
Den virkeliggjer saaledes det Mareridt, der Undertiden
forfølger os i vore Drømme og foregjsgler os Billedet
af vor egen Ligbegjcrngelse; vi bemærke tydeligt vore
sande Venners Graad og vore falske Venners hem-
melige Glæde, vi hore med Gm, hvorledes det sidste
Som bankes i Kisten, og hvorledes den sidste Skovl
Jord luffer Graven til over os, og dog er det os
fuldkommen umuligt at udstode den mindste Lyd til
vor Befrielse! Og nu, hvor sørgelig lyder ikke den
afsindige Latter, som Nydelsen as Galdebær fremkalder
— hvor lig det intetsigende, taabelige Smilt, der i
enkelte beklagelige Tilfælde fees hvile paa det gamle,
forvittrede Ansigt af en Mand, som i sin Ungdoms
blomstrende Dage henrykkede Verden ved sit glimrende
Vid eller forbavsede den ved sin dybe aandelige Be-
gavelse! Hvor besynderlige ere endelig ikke Virknin-
gerne as den indiske Cocculus, som giver Aanden