207
Rideknegte og Kndfle. De blande enten Lidt deraf i
Havren eller indsvøbe et Stykke saa stort soin en
Bonne i en Lærredsklud og fastgjore det til Mnnd-
stytket af Bidslet, naar det lægges paa Hesten.
Det opløses da efterhaanden af Spyttet og synkes.
Det glatte, fyldige og smnkke Udseende, som saa-
mange Kjoreheste af forste Rang frembyde, og især
det saameget benndrede St'Um for Manden skyldes den
Arsenik, som de faae. I Bjergegnene, hvor Hestene
maa trække tunge Byrder op over stejle Bjerge,
komme Fragtmandene ogsaa ofte en Dosis Arsenik i
den sidste Affodring, som de give dem. Denne Skik
kan fortsættes i mange Aar saavel af Mennesker som
ved Heste Uden den mindste Skade; men dersom en
Hest, som er vant til Arsenik, kommer i en Mands
Eje, der ikke giver den Noget heraf, bliver den
mager og taber lidt efter lidt al Kraft og Styrke.
I denne Tilstand er det mest nærende Foder ikke i
Stand til at gjcngive Dyret dets forrige Huld; men
et Par smaa Stykker Arsenik bringer det hmtigt paa
Fode igjcn *).
Skjondt Arseniken ved sin naturlige Beffaffenhed
er meget forskjellig fra de i de foregaaende Kapitler
beskrevne, narkotiske Stoffer, stemme dens Dirk-
ninger dog i flere Henseender overeens med dem,
som opstaa ved Bragen af narkotifle Midler. Arsenik
*) Efter Medicinische Wochenschrift i Wien 11de Octob.
1851, optaget i „British Journal of Homæopathyu. Kjends-
gjerningerne erc efter min Mening utvivlsomme.