De lugtende Stoffer, der ere os Ubehagelige,
forekomme vist ligesaa hyppigt og i ligesaa talrig
Mængde som dem, der ere os behagelige. Imellem
disse to Grupper er der dog ingen skarp Grcendse;
thi der findes cn Mængde Overgange mellem bem,
med Hensyn til hvilke der hersker en overordentlig
stcerk MeningSforskjel, ,'aa at hvad der forekommer
det ene Menneske behageligt, formelig kan være del
andet modbydeligt. Allerede Plutarch fortæller os,
at en spartansk Dame aflagte et Besøg hos Berenice,
Dejotams's Hustru; men at den (Sne lugtede i aa
stærkt af Salve og den Anden af Smor, at de ikke
kllnde udholde hinandens Selskab. Den samme Me-
ningsforskjel sinder iovrigt endnu Sted selv hos de
meest dannede og oplyste Folk; thi uagtet vor Smag
i denne Retning udvikles overordentlig meget ved
hojere Dannelse, og uagtet de lugtende Stoffers
Virkninger paa LUgteorganerne for en stor Deel modi-
ficeres af den Enkeltes Konsumtion, . saa ledes vi
dog fornemmelig af gammel Bane, naar vi ftulle
afgjore, om Noget lugter behageligt eller ikke.
Ligesom der dog gives nogle lugtende Stoffer,
som næsten alle Mennesker ere enige om at finde
behagelige, saaledes er der ogsaa andre, som næsten
forekomme Alle modbydelige. Den Lugt, disse Sidste
Udbrede kalder man i Almindelighed Stank. As
*) Brugen af Smør lærte Grækerne i Thracien og Phrygien
og Romerne i Tydstland. De brugte det kun som Læge-
middel og til at salve stroppen med, naar de badede sig.
L e ch m a n Art. Smør.