Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
269 saadanne ildelugtende Stoffer Udvikles Nogle af sig selv i Naturen, hvorimod Andre, frembringes ved en kunstig Fremgangsmaade. I det foreliggende Kapitel ville vi fim betragte de Forste, nemlig de naturlige ildelugtende Stoffer. De have snart en mineraljt, snart en vegetabilsk og snart en dynst' Oprindelse. I. Ildelugtende Stoffer af Mincral- riget. — De vigtigste herhenhsrende erc Svovl- brinte og Svovlsyrling. Den Forste er Grimden til den ubehagelige Lugt og Smag, der cbarakteriscrer de mineralske Svovlvande som for Exempel dein i Harrogate; den Sidste opstiger fra Kraterne paa de virksomme Vulkaner samt fra Jordrevner og Fmna- roler i vulkanste Egne. Chlorbrinte Udstedes ogsaa Undertiden as rygende Vulkaner. 1) Svovlbrinte. — Smelter man almindelig Svovl og Iernsiilspaanner sammen i cn rødglødende Digel, indgaa de cn chemist Forbindelse og danne en sort Masse, det saakaltte Svovljern eller Svovl- kies. Kommer man denne sorte Masse i en Flaske eller cn Retort og helder fortyndet Svovlsyre (Vitriol- olie) derpaa, saa udvikler der sig, selv om man ikke opheder Blandingen en Luftart, som bestaaer af Svovl og Brint og derfor har faaet Navn af Svovlbrinte. Denne Gas kan man paa sædvanlig Maade opfange over Vand. Den er farvelos, men Udmærker sig ved en svovlagtig Smag og en stærk, modbydelig Svovl- lugt, der ligner Lugten af raadne Mg. Den er omtrent en Femtedeel tungere end atmosfærisk Luft'