286
altid erindre os om LiiglUgt, om de forhadte
Orme og om den mmdgaaelige Oplosning og For-
raadnelse, der forestaaer vort eget Legeme, og vi ville
af disse Grimde altid sinde den hæslig og frastødende.
Saa afhængige ere vore Sandscfornemmelser af de
Omstændigheder og de Indtryk, som tilfældigt forst
paavirkede os, da Bevidstheden begyndte at vaagne
op hos os.
•
III. Zld elUgtende dyriske Stoffer. —
Næsten overalt i Verden fjender man Dyr, som Ud-
brede en hæslig Lilgt. Hos os Udmærke Gedebnk-
fcn, Grævlingen og Ilderen, i Nordamerika Stank-
dyret, paa Sydamerikas Sletter de {muffe, stribede
Biverrearter og den store Myresluger,' — som vi nu
funne see i ethvert zoologist Dinsenm — sig alle ved
en charakteristifl, Ubehagelig Lugt. Nogle af dem
forpeste endog Luften paa de Steder, hvor de komme,
med deres modbydelige Stank.
Bed Geddebilkken kommer den Ubehagelige LUgt
sandsynligviis af Hildens UddUvstninger. Stankdyret
bærer det ildelUgtende Stos i en egen Pnng, .hvorfra
det efter Godtbefindende kan Udsproite det — rimeligviis
som et Forsvarsmiddel. Bed sin Styrke og sin
Varighed minder Lvgten af Stankdyret os om de
samme Egenflaber ved den mere behagelige Moschus
og Zibeth, som øgsaa faaes as Dyr. Skal Stanken
virkelig fimnc tjene dette Dyr som Forsvarsmiddel,
saa maa den nodvendigviis ogsaa, uafhængig af al