285
saadanne nøje chemiske Overecnsstemmelser mellem
Plante- og Dyrerigets Produkter. De ere idetmindste
mere overraskende og tilsyneladende vanskeligere at for-
klare end dem, vi allerede have havt Lejlighed til at
bemærke mellem den dyriske Organismes Bestanddele
og de som Fødemidler almindeligst benyttede Plante-
stoffer').
Di have i dette og det foregaaende Kapitel seet,
hvor forskjellig Folks Smag er med Heltzyn paa de
vellUgtende Stoffer. Den mextkanfle Pulques Hi-
storie viser tydeligt, hvorledes det ogsaa er en reen
Smagssag, om en Lugt skal kaldes modbydelig eller
ikke. Det er en bekjendt Sag, at Lækkermunde fore-
trække Kjod, der har en Tanke, og navnlig ynde
Bildt paa Grund af dets ejendommelige Vildtsmag
og Vildtlugt, der i Almindelighed er et sikkert Tegn
paa Morhcd af Kjodet. Paa samme Maade elsker
Mexikaneren sin Nationaldrik og foretrækker den for
alle andre Drikke trods dens væmmelige Lugt. Det
synes overhovedet, som om Grimden tit, at vi væmmes
ved dens raadne Lagt, snarere maa sogcs i de Idee-
associationer, den giver Anledning til, end i noget
ab i o lut ubehageligt Indtryk. Lad blot Lugten fra
vor tidligste Barndom minde os om en behagelig,
suur, vederqvægende og oplivende Drik, og den vil
da altid forekomme os som en behagelig Aroma.
Men blive vi sorst fortrolige med den som den mod-
bydelige Stank af et forraadnede Aadsel, saa üil den
*) See „Brødet, bi spise" og „Kjødet, vi koge".