303
I det foregaaende Kapitel har jeg omtalt den
Brug, man knnde gjore ildelugtende Stoffer som
Forsvarsmidler. De Sllbstantser, som jeg der hen-
ledede Opmærksomheden paa, gjorde blot et modbyde-
ligt Indtryk paa Lllgtesandsen, men virkede ikke som
dræbende Gifte paa Organismen. Kakodylstofferne
og deres Cyanforbindelser vilde Uden Tvivl funne
anvendes med cnbmi frygteligere Virkning i Krigs-
førelsen; men det er dog et stort Sporgsmaal, om
Brugen af Gift i aaben og ærlig Krig er forenelig
med den nyere Tids Civilisation og humane An-
skilelser. Naar man skal do, kommer det vel omtrent
Ud paa eet, om det skeer ved ft rubt og Kugler eller
ved giftige Dampe; men det synes dog mere barbarisk
at lade et Menneske omkomme ved Gift paa samme
Maade som et Umælende Dyr.
Iblandt de giftige Stoffer, som man i den nyere
Tid saa jævnlig har foreflaaet at anvende i de saa-
kaldte kvælende Bomber, spiller Kalodylet og dets
talrige Forbindelser en meget vigtig Wolle. Om Op-
finderen af saadanne morderiske Projectiler eller om
de Sagkyndige, hvem det har været overdraget at
*) En af de nyeste Avisbcrctninger om denne Sag (sra Sep-
tember 1854) lvdcr saaledcs: „Arlillerikommissionen bar bavt
fin Opmærksomhed særlig henvendt paa en ny Slags Kaste-
skyts. Det er en Bombe, fyldt med en Bædfke, der ved
Bombens Sprængning strømmer ud og øjeblikkelig kommer i
Brand; den fortærer ikke blot Alt, hvad den kommer i Be-
røring med, men selv dens Røg er dræbende for Mennesker."
Den her beskrevne Vædske har aldeles de samme Egenskaber
som Kakodylet.