47
der hver især bestaa af en eneste mægtig Blok eller
Masse, hist og her revnet i Uregelmæssige Former
men uden at frembyde nogen sammenhængende Ind-
deling i bestemte Afsnit eller Partier. Andre derimod
er lydelig deelte i Lag eller Afsnit, der ligge oven-
paa hinanden som Uhyre Steenplader af forskjellig
Tykkelse og undertiden strække sig horisontalt gjennem
et {Hum as mange Mile.
Den i Lidenskaben meest Ukyndige kan iagttage
Forskjelligheder af denne Slags — det Udfordrer fun
Brugen af øjnene; og dog er denne Forftjel i Byg-
ningen saa vigtig, al derpaa beroer Inddelingen af
alle Klippemasser i lagdeelte (schichtede) og ikke-
lagdeelte. De, der ere sammensatte af Lag eller
statra, kaldes lagdeelte, de, hvori ingen saadanne
Inddelinger ere synlige, kaldes ikke-lagdeelte.
De lagdeelte Bjergarter bedække langt den største
Deel af Jordens Overstade. De ligge ikke overalt
horisontalt, hyppigere staa de paa Skraa, saa de
hælde sig til Jorden mider en ftørre eller mindre
Vinkel. Undertiden staa de oprejst ved Siden af
hverandre ligesom Fliser, man har stillet paa Kant.
Man seer let, at denne Fordeling af Klippemassen
maa have betydelig Indflydelse paa IordbUndens
Beftaffenhed og især paa Udstrækningen af den Over-
flade, hvori en ejendommelig Agerjord sindes. Naar
Agerjordens Beskaffenhed til en vis Grad er afhæn-
gig af Klippemassens, maa Iordbundsforandnnger
hyppigt forekomme, hvor Oversiaden blot bestaaer af
de sorskjellige Klippelags Kanter.