322
Na ar Kul, Aske, Torv, Jord og Leer ere mæt-
tede med den Slags ildelugtende Stoffer,.jeg oven-
for har omtalt, kunne de med stor Fordeel benyttes
som Gjodning Paa Markerne, da de baade frugtbar-
gjore disse og desUden lidt efter lidt afgive de ilde-
lugtende Forraadnelsesprodukter, de tidligere have
indsuget, som Stoffer, der fortrinligt egne sig til
Planternes Ernæring.
IV. Tilintetgjerelsen af Stank. — De
Stoffer, som indsuge og fjerne ildelugtende Gasser,
tilintetgøre ikke tillige nodvendigviis deres Stank
eller ophæve de fladelige og giftige Egenskaber, som
de besidde. Band mdstlger saaledes med Legjærlig-
hed Svovlbrinte, men faaer derved tillige dens mod-
bydelige Stank'og giftige Egenskaber. Opheder man
nu Vandet, saa undviger og sorflygtiges Svovlbrinten
igjen i sin oprindelige Form og med alle sine charak-
teristifte Egenskaber. De Legemer, der virke som
Landet i det ovennævnte Tilsælde, fjerne vel, men
tilintetgøre ikke det ildelUgtende Stof.
Blander man derimod Luften eller Bandet,
der lugter af Svovlbrinte, ?meb lidt Chlorgas, saa
forsvinder Stanken af raadne Mg næsten øjeblikkeligt.
Svovlbrinten er nemlig oploft og ti l intet ß j ort, den
existerer ikke længer som saadan, og følgelig maa
ogsaa dens Lugt og dens giftige Virkninger ophore.
Band er altsaa ligeoverfor Svovlbrinte et stankfor-
drivende Middel, Chlorluft derimod et stank- og gift-