349
Ved den livlige Virksomhed, som de sorskjellige Organer
i Legemet bestandig Udvikle, opslides nemlig disse,
ligesom det er Tilfældet med de Redskaber, m betjene
os af ved vore daglige Arbejder. Musklerne, Leveren,
Hjernen, Knoklerne, kort alle Legemets Dele gaa paa
denne Maade efterhaanden tilgrunde, de ubrugelige
eller, om jeg saa maa sige, asstidte Stoffer ud-
tommes af Legemet og erstattes af det nye Materiale,
som gjennem Foden lilfores Organismen.
Disse for Organismen ubrUgelige Stoffer maa
imidlertid atter forst forbinde sig med Ilt, forend de
blive skikkede til at fores Ud af Legemet. Forenet
med Ilt i et passende Forhold omdannes Mnstel-
masscn til nye Stoffer, som ere opløselige i Vand,
og som derfor gjennem Hudens og Nyrernes flydende
Afsondringer let fimnc udtommes og fjernes. Saadanne
Stoffer ere til Exempel Urinstof og Urinsyre — saa-
ledes' kaldede, fordi de Udgjore de charakteristifle Be-
standdele af Urinen. De bestaa nemlig blot af iltet*)
M nste I masse og iltede organiske Dele, som idelig
Udskiltes af Legemet gjennem dets Afsondringer.
Svovl og Fosfor ere ogsaa væsentlige Bestanddele
af de organiske Bæv. I de ovenfor omtalte Snb-
stantser, Urinstof og Urinsyre indeholdes de imidlertid
ikke; de forene sig derimod særskilt med Ilt og danne
Svovlsyre og Fosforsyre, som ere letoploselige, og
♦) Naar et Stof har indgaact en Forbindelse med Jlt, kalder
man det iltet og den Proces, dvorved Forbindelsen iværk-
sættes, Iltning.