52
Sammensætning erf jente vi den dybeste eller forste
Grand; i den fysifle Fordeling af Negn og Vind og
i disses mechaniffe Virksomhed en betydelig anden
Grund; og i Dæxten og Opdyngningen af Plante-
stof en tredie mere speciel og mindre udstrakt virkende
Aarsag til Frembringelsen af saadanne Forfljelligheder.
Herved dannes de Afarter af Jordbunden, der
almindelig beskrives som Sandjord, Leerjord, Kalk
eller Mergeljord og Torvjord. Alle disse Udtryk
betegne betydelige chemiske Forfljelligheder, endskjont
de praktiske Folk hidtil altfor lidt have havt deres
Opmærksomhed henvendt paa den Indflydelse, som
den chemiske Sammensætning Udover paa et Stykke
Jords Værd for Agerdyrkningen. Sandjorden Ud-
mærker sig ved, at den hovedsagelig bestaaer as Kvarts-
eller Kiselsand — en anden Form af Flint, Bjerg-
krystal eller det Stof, som Chemikerne kalde Kisel -
syre; Kalk- eller Mergeljord ved, at den indeholder
megen Kalksteen, Kridt eller en anden Afart as hvad
Chemikerne betegne som kulsur Kalk; Leerjord
ved Overflodighed af Leer, et sammensat Stof, der
fonlden as Kiselsyre hovedsagelig bestaaer af et Stos
som Chemikerne kalde AlUminium.
Men Jordbundens økonomiske Værd paavirkes
ofte af fysisk-geologifle Hensyn, der imMertib ere
aldeles Uafhængige af den chemiske Sammensætning
af den Bjergart, hvoraf den er dannet. Den reent
fysifle Charakteer af den Bjergart, hvoraf Iordbunden
er dannet, bestemmer s. E. ofte ikke alene, hvilken
Art Landhusholdning, her kan drives med Fordeel,