419
heden Saltprisen var meget højere, vilde dette dog
neppe kunne hindre de mere velhavende Klasser af Ind-
byggerne fra at kjobe det, da disse ellers ikke pleje at
nægte sig nogen Nydelse, men forsyne deres Bord med
de dyreste Overdaadighedsgjenstande. De bmge imid-
lertid aldeles ikke Salt, og deraf ledes jeg til den
(stiltning, at deres Konstitution ikke kræver dette Kryd-
deri, der ellers overalt betragtes som UUndværligt til
vore Spiser. Deres Slipper, Plantespiser, ja selv
Stege tillaves og spises bestandig Uden Salt."*)
Disse Tilfælde, der ere saa lidet stemmende med
vor almindelige Erfaring, forklares imidlertid let ved
selve Legemets fint udviklede Instinkt. Naar den
Fode, vi i Almindelighed spise, bibringer Legemet en
tilstrækkelig Mængde Salt, har dette ej Brug for
mere; det foler derfor ingen Trang til mere, finder
ingen Behag deri, og givr sig ingen Ulejlighed for
at'erholde det. Uden Tvivl findes der i de Nærings-
midler, som spises og drikkes i Landet Damara og
hos Russerne ved Berezow, enten mere Salt, end
der i Almindelighed indeholdes i vore Fødemidler,
eller ogsaa gjor deres Levemaade Salt mindre nød-
vendigt for dem eller formindsker den Mængde, der
daglig Udstilles as Organismen.
Denne særdeles Fiinhed ved det levende Legemes
instinktmæssige Fornemmelse er imidlertid i dette
*) Revelations of Siberia, by a banished lady. Vol. II,
S. 195.
27*