61
den Plante, der voxer deri, vil vise sig i det folgende
Kapitel.
Men om endog alle nødvendige chemifle Forholds-
regler cre trufne, det vil sige, at Jordbundens Sam-
mensætning er saadan, at den efter almindelige Regler
maa lade vente Frugtbarhed, komme dog ofte fysiske
Betingelser og Aarsager i Vejen og gjore Chemiens
Forudsigelser tilskamme. Saaledes kan Regnfaldet
være for ringe til at holde Landet i den Fugtigheds-
tilstand, der Udfordres til Planternes Dæxt. Derfra
komme de store nøgne Drkener, der strække sig over
de regnlose Egne paa Jordens Overflade. Hvordan
Jordbundens chemifle Sammensætning end er i disse
Egne, er Vegetation umulig og Menneskets Arbejde
næsten forgjæves, medmindre han hidforer Vand.
Eller et Lands Overflade kan være saa flad, at Reg-
nen, der falder derpaa, ikke kan finde noget Aflob.
Det bliver derfor stillestaaende og gjor Landet Udyr-
keligt, saa at, hvad Jordbunden end indeholder, kan
dens Frugtbarhed ikke vise sig, med mindre der sorst
tilvejebringes et let Aflob for det overflødige Vand.
Eller Regnen kan falde i Utide, som den gjor i Is-
land , hvor den om Efteraaret, na ar Byggen skulde
modnes, kommer i altfor rigelige Skyl, til at endog
denne meest hærdede Kornsort kan dyrkes med Fordeel
der paa Den.
En Egns klimatiske Forhold kan saaledes for-
mindfle dens Frugtbarhed. Den abstrakte Chemi siger,
„naar Jordbunden blot indeholder de nødvendige
Bestanddele, vil enhver Plante voxe deri." Men