467
andre Legemer, forinden Opstandelsens Time flaaer
— ret ligesom om disse samme Stoffer st'Ulde være
bestemte til at danne den ulegemlige Sjæls Klæde-
bon eller Hylster, naar den i synlig Form og indi-
viduel Skikkelse skal opstaa paa den yderste Dag, da Alle,
Store og Smaa, ft'ulk mode for den Eviges Domstol!
De bekjendte Ord af den hellige Skrift, hvori
det hedder: „Der saaes et sandseligt Legeme, der
opstaaer et aandeligt Legeme," samt det Skriftsted,
hvori der siges: „De Dvde skulle opstaa i Ufør-
kramkelighed" — bnrde igrunden i og for sig være
nok til at vænne Theologeme af med at fremsætte
saa taabelige og grovsandselige Anftuelser om de
Forandringer og Omskiftelser, der forestaa os paa
him gaadefulde Tid. Hvad der er dannet af den
Slags Stoffer, der nu tilbagelægge et Kredslob
igjennem de levende Væsener, kan hverken nogensinde
blive til et aandeligt Legeme eller fritages for de For-
andringer, som man i Almindelighed plejer at sorstaa
ved Begrebet Uforkrænkelighed.
2) Denne bestandige og uophørlige Bevægelse
as de levende Legemers materielle Dele er ogsaa i
moralsk Henseende overordentlig lærerig for os. Ingen
Hindringer formaa i længere Tid at hæmme den,
ingen Afbrydelser bringe den nd af sin foreskrevne
Bane eller lade den glemme Natmens Bud. Den
lader sig træffende sammenligne med en Steen, som
ophængt i Lllften nødvendigt maa falde i selv samme
Ojeblik, som Snoren, der bærer den, brister. Ere
saaledes alle livløse Ting bestandig i en uafbrudt
30*