470
al sin Virksomhed stedse maa have et bestemt og
gavnligt Formaal for Oje.
4) Det er fremdeles ligesaa snmkt som in-
teressant at see, hvor aabenbart Planterne efter de
ovenfor fremsatte Betragtninger vise sig at staa i et
underordnet og tjenende Forhold til Dyr og Men-
neffer. Hensat paa Jorden, forend Planterne endnu
vare fremkomne, vilde Mennesket være et i højeste
Grad hjælpelost Væsen. Han vilde hverken funne
leve af Jorden eller af ßiiften, og dog behover hans
Legeme en stadig Tilforsel af de i begge indeholdte
Stoffer. Det er Planten, som Udvælger, samler og
forener disse Ufordojelige Materialier og omdanner
dem til Næring for Mennesket og de andre levende
Skabninger. Disse tilkaste igjen deres lydige Slaver
de afbenyttede og Ubrugelige Stoffer, hvoraf de selv
ikke mere kunne hoste nogen Nytte, for at de af
dem paany kunne blive omarbejdede til velsmagende
og nærende Fode. Fra dette Synspunkt viser Planten
sig hin som Dyrets livegne Træl, og dog hvor villig,
hvor flittig og hvor Uegennyttig en Slave er den
ikke. Den arbejder og virker uafbrudt, indtil den
doer; men ligesaa snart Foraaret igjen vender til-
bage, opstaaer den igjen til et nyt Liv — ung,
smnk og ligesaa villig som forhen til at gjore sin
Pligt og Udfore sit Arbejde. Det menneskelige
Slaveris Lidelser og Elendighed ere den fUldkomment
fremmede, glad og fornøjet bærer den alle Byrder!
Ogsaa heraf kunne vi ose mangen god Lærdom for
Livet.