67
En Slægt nye Agerdyrkere, der sorstaaer at behandle
Jorden med storre Dygtighed, at lægge tilbørlig
Vægt paa dens geologiske Oprindelse, dens chemifke
Historie, de klimatiske Betingelser, hvoraf den paa-
virkes, og den letsindige Behandling, hvorfor den
saa længe har været udsat — denne nye Slægt,
haaber jeg, vil med Tiden hæve hele Egnen til en
Frugtbarhed, der endog overgaaer den oprindelige. Saa-
vel hele Folkets nedarvede Energi som de Anstrengelser,
der nu gjores af Stats Agerdyrknings-Selskaber og
af talrige, ivrige og fædrelandssindede Mænd i hver
Stat, berettige os til at tro, at en saadan Slægt
kyndige Mænd efterhaanden vil Udbrede sig over
Landdistrikterne i enhver Deel af Unionen. Moder-
landets foregaaende Held sikkre disse bestcegtede Be-
stræbelser et lignede heldigt Udfald.
Thi vi behove ikke at gaa langt tilbage i Stor-
britanniens Agerdyrkningshistorie for at finde en Tin-
genes Tilstand, der nkke var meget forst'jellig fra de
mlværende Forhold paa Landet i Nordamerika. I
nogle Egne af England behove vi kun at fjerne os
lidt fra Hovedlandevejene for endnU at finde næsten
alle det nUværende amerikanske Landbrugssystems
Mangler og Fejl i fuld Virksomhed. *) Halvandet
AarhUndrede har, kan jeg sige, forvandlet vor Os hele
Overstade. Men hvor meget Arbejde, hvormange
Penge, hvormegen Eftertanke har det ikke kostet, at
befri Jorden for denne i lang Tid fremkaldte Ufrugt-
*) See for Exempel Landvæsencts Tilstand i Lancashire, be-
skrevet i „The Royal Agricultural Journal,“ vol. X part. 1.
5*