Panama-Canalen i 1912

98 og Dokker ved begge dens Endepunkter, ved Salina Cruz paa Stillehavskysten og ved Coatzacoalcas, eller, som det nu kaldes, Port Mexico paa Atlanterhavssiden. Tehuantepec Ba- nen med sine to Havne har fremmet ikke alene den mexi- canske Handel og muliggjort den længe ønskede hurtigere Trafik mellem Atlanterhavet og Stillehavet men har givet ny Impuls til Trafikken mellem San Francisco og New York ad Søveien. Afstanden mellem disse 2 Havne over Tehuantepec- routen er c. 1200 miles kortere end over Panamatangen. Denne Omstændighed i Forbindelse med de Lettelser, som ere tilveiebragte saavel i Salina Cruz som i Port Mexico til Omladning, og den Hurtighed og relative Prisbillighed, med hvilken Gods befordres over Tehuantepec Tangen, dannede et af Hovedargumenterne imod Panama Canalens practiske Nytte fra et rent nordamerikansk Standpunkt. Tehuantepec Banen benyttes, som allerede nævnt, til Transport af Sukker fra Hawaii Øerne til New York. Des- uden tjener den til Godstrafik mellem Vancouver og Atlan- terhavshavne, mellem den sydamerikanske Vestkyst og Fri- staternes Havne paa Østkysten, samt endelig mellem England og Australien. Med de betydelige Ressourcer, som Tehuantepec Zonen raader over — her dyrkes Cacao, Kaffe, Gummi, Tobak, Indigo, Vanille, Ris, Henequen, Sukker og Mais — er der ingen Tvivl om, at den med Tiden vil udvikle sig til en af de rigeste i Mexico. Imedens jeg med det foranstaaende for Øie ikke skal udtale mig om, hvilken Route der kan bringe dansk Skibs- fart det største Udbytte af de to: Panama-Canalen Nord- amerikas eller Panama-Canalen Sydamerikas Vestkyst, maa