Panama-Canalen i 1912

101 ningens Tiltagen (50 Millioner i 1880 til 91 Millioner i 1910), dels paa Grund af middelmaadige og uøkonomiske Land- brugsmethoder hele Landet over, samt endelig paa Grund af Urbanismen og Udvandring fra de Forenede Stater til Ca- nadas rige, korndyrkende Provinser. I 1880 udgjorde Land- brugsproducter c. 56 % af hele Exporten, i 1890 var den dalet til 42 %, og i det forløbne Aar sank den yderligere til 22 %. Imedens i 1880, 86 % af den amerikanske Export gik til Europa, falder den til lidt over 75 % i 1910 og er 57 % i 1911. Selve Værdien udviser nærlig stationaire Forhold, idet den fra $ 1,136,504,605 i 1901 næsten ikke forøges og i 1910 er meget nær den samme som i 1901, nemlig $ 1,135,914,551. Samtidig er Exporten til Nordamerika (Canada, Mexico, Centralamerika, Cuba og Øerne i den mexikanske Havbugt) steget betydelig i nævnte Tidsrum, nemlig fra $ 196 Millioner i 1901 til $ 457 Millioner i 1911. Hovedforøgelsen stammer fra Exporten paa Canada, Mexico og Cuba. At de Forenede Stater nu under disse Omstændigheder vil sætte alle Kræfter ind paa at erhverve en større Handel paa Sydamerika med den bedre Chance, som Aabningen af Panama Canalen frembryder herfor, er baade indlysende og naturligt, og deraf følger da, at den europæiske Handels Su- premati paa de sydamerikanske Markeder ikke længere kan anses for at være saa vel sikret som hidtil. Kampen vil imidlertid blive meget haard for de Forenede Stater; thi bortset fra deres omtalte Mangel paa egne Han- delsskibe reiser der sig tvende Vanskeligheder med Hensyn til Concurrence!! med Europa, nemlig de lavere europæiske Priser og den latente Antagonisme over hele Sydamerika imod nordamerikansk Væsen og nordamerikanske Methoder,